Pernille Blume, Rikke Møller, Mie Ø Nielsen og flere af de danske OL-svømmere var på toppen ved de sidste 5 dages Danish Open og kvalificerede sig til sommerens VM. Mindre kan gøre det for Silkeborg svømmeklubs svømmere, der inden afgang havde et håb om deltagelse i et par C-finaler. Dette blev til fulde indfriet da de 3 deltagere fra SSK var stærkt svømmende. Esther Flø klarede endda at komme i B-finalen i 100 bryst og med den 3. hurtigste tid i klubbens historie var 1.16.21 den 6. bedste tid i B-finalen og nok til en samlet 14. plads. På den halve distance var Esther endnu tættere på klubrekorden og 34.69 er den hurtigste tid i klubben siden 2012 og rakte til en 2. plads i C-finalen og samlet nr. 18. Endelig var Esther i sin tredje finale i 200 bryst og med 2.45.55 endte hun her som samlet nr. 22. Endelig var Esther ude at kæmpe på 200 medley hvor 2.31.16 rakte til 39. pladsen.

Markus Kjeldsen var i sin første Danish Open finale da han med 1.57.79 i indledende lige fik sig sneget med som sidste mand i C-finalen, hvor Markus trods et ihærdigt forsøg ikke formåede at forbedre sin placering og blev samlet nr. 24, med den 3. hurtigste tid i klubbens historie på distancen og det hurtigste siden 2005. Der var også gode tider til Markus på 100 fri hvor 54.53 gav en placering som nr. 39, som sender Markus ind som 7. bedste på den interne SSK all-time rangliste. På den lange 400 fri blev der kun svømmet A- og B-finaler og her skilte 1½ sekund Markus fra en B-finale og 4.13.51 rakte til en placering som nr. 23.

Helena Venø Elling var i 100 fri oppe imod overmagten mod Pernille Blume og selv en personlig rekord på over 1 sekund og 1.00.68,  rakte ikke til en finale men en placering som nr. 43. Bedste løb havde Helena i 100 fly hvor 1.06.38 og den 6. bedste tid igennem tiderne i SSK lige netop ikke var nok til en C-finale, men en flot placering som nr. 26.

Fra venstre – træner Martin Duedahl, Esther Flø, Markus Kjeldsen og Helena Venø Elling.