Holdtype: Swim Team Udspring
Aldersgruppe: Fra 12 år
Sted: Silkeborg Højskole
Forudsætninger: Deltagen skal have frigjort sig fra alle hjælpemidler, være tryg i vandet og kunne svømme 50 meter.
Holdbeskrivelse
Holdet mødes en gang om ugen i den dybe ende af bassinet på Silkeborg Højskole.
Deltagerne skal både lave øvelser på land/kanten (f.eks. balance-øvelser, core-træning mv.) og øvelser i vandet, som leder hen mod at kunne lave udspring fra 3-meter-vippen. Vi starter med udspring fra kanten og bevæger os derefter på skamlerne, 1-metervippen og til sidst 3 meter vippen. Der vil være fokus på sikkerheden og svømmerne vil derfor også få læring omkring dette.
Når man er sprunget i vandet skal man også kunne svømme til kanten igen, der vil derfor også indgå både svømmeøvelser og øvelse i at træde vande.
På holdet er fællesskabet og det sociale sammenhold i højsædet. Derfor inviteres holdet til tre sociale ungdoms-arrangementer sammen med vores øvrige Swim Team-hold i løbet af sæsonen. Disse arrangementer kan f.eks. være med sjove vandaktiviteter i bassinet og efterfølgende pizza i klubhuset.
Undervisningen på Swim Team Udspring har fokus på:
- at forbedre de unges spring fra kanten i bassinet
- at lære de unge at lave et startspring fra skamlen
- at lære de unge at lave hovedspring fra kanten
- at lære de unge om sikkerhed i forhold til udspring og vipper
- at lære de unge at træde vande og flyde
- at lære de unge forskellige spring fra 1-meter vippen.
- at introducere til dyk i den dybe ende af bassinet
- at give de unge lyst til at fortsætte med vandaktiviteter
Yderlige kommentar:
Det anbefales at svømmere med langt hår bruger badehætter. Hvis ikke badehætte benyttes skal langt hår sættes op med elastik.
Det er en fordel at benytte svømmebriller, som kun dækker øjnene.
Du finder holdet “Swim Team Fortsat” under kategorien “Ungdomshold: Swim Team og Kunstsvømning” på tilmeldingssiden.