Holdtype: Miniplask
Aldersgruppe: 2-3 år
Sted: Varmtvandsbassinet på Svømmecenter Nordvest
Forudsætninger
På holdet er der både plads til nybegyndere og de der har gået til svømning før. Hvert barn skal have én voksen med i vandet.
Holdbeskrivelse
Undervisningen udføres af en instruktør og hjælpeinstruktør. Undervisningen har fokus på at skabe og bevare vandglæde hos børnene. I undervisningen arbejder vi henimod, at børnene lærer at begå sig i vandet med og uden hjælpemidler og fri af deres forældre. Undervisningen vil være bygget op omkring forskellige lege og øvelser, som bidrager til barnets motoriske udvikling og sociale egenskaber.
Undervisningen på Miniplask har fokus på:
- at give barnet gode oplevelser med vandet
- at styrke barnets motoriske udvikling
- at barnet er tryg i vandet både med og uden hjælpemidler
- at arbejde med barnets selvstændighed i vandet
- at arbejde med fremdrift i vandet
- at arbejde med selvlivredning
- at give forældrene viden om greb, selvlivredning og inspiration til lege med barnet i bassinet.
Yderligere kommentar
Vi lægger vægt på, at svømningen foregår på barnets præmisser, dvs. det sker i barnets tempo hvor aktiviteterne tilpasses barnets motoriske udvikling. Det skal være trygt og rart at være til svømning.
Svømmehallen kræver at alle børn, der bruger ble, har en engangs badeble og ble-badebukser på i vandet.
Du finder holdet “Miniplask” under kategorien “Varmtvandshold (baby og børn)” på tilmeldingssiden.