Holdtype: Swim Team Ung

Aldersgruppe: Fra 15 år

Sted: Svømmecenter Nordvest.

Forudsætninger: Man skal kunne svømme 200m uden pause og være 15 år eller derover eller fylde 15 år i løbet af de første 4 måneder på holdet.

Holdbeskrivelse

Swim Team Ung svømmer 2 gange om ugen af en times varighed. Inden hver træning er der en times landtræning i klublokalet.

Undervisningens fokus er, at svømmerne tilegner sig færdigheder indenfor de fire stilarter. Der er samtidig plads til leg og sjov. På holdet kan svømmerne regne med, at der er cirka 75% regulær svømning og 25% alternative aktiviteter. Holdet svømmer baner af 25 meter.

Forskellen på dette hold og Swim Team Youth udover alderen og den øgede træningsmængde er, at deltagerne svømmer længere programmer med større teknisk fokus.

Har svømmerne selv ønsker, er der mulighed for at dette kan blive implementeret i undervisningen. Instruktøren tager en snak med svømmerne den første undervisningsgang omkring forventninger til det at være på Swim Team Ung.

På holdet er fællesskabet og det sociale sammenhold i højsædet. Derfor inviteres holdet til tre sociale arrangementer på tværs af Swim Team-holdene i løbet af sæsonen. Et arrangement kan f.eks. bestå af tid i bassinet med forskellige aktiviteter og efterfølgende pizza og hygge i klubhuset.

Undervisningen/træningen på Swim Team Ung har fokus på:

  • at tage udgangspunkt i den enkeltes svømmefærdigheder og forbedre disse
  • at lave fysisk træning og samtidig have det sjovt
  • at svømme længere distancer efter programmer
  • at lære om livredning
  • at have et socialt fællesskab
  • at vise deltagerne at svømmeundervisning er mere end bare banesvømning
  • at fastholde de unges lyst til at gå til svømning og træne

Yderligere kommentar

Det anbefales, at svømmere med langt hår bruger badehætte. Hvis der ikke bruges badehætte, skal langt hår være sat op med elastik.

Det forventes at alle bruger tætsiddende badetøj (badebukser eller badedragt) og svømmebriller, der kun dækker øjnene og at alle medbringer drikkedunk med vand og ekstra håndklæde og møder klar til træningen.

 

Du finder Swim Team Ung under kategorien “Ungdomshold: Swim Team og Kunstsvømning” på tilmeldingssiden.