30 svømmere fra Silkeborg Svømmeklubs 3. og 4. hold var lørdag i Vejlby Risskov til Midt/Øst Cup og der var mange flotte resultater og personlige forbedringer (PR) i 69 ud af de 80 løb de 30 svømmere deltog i.
Der var 4 SSK’er øverst på podiet – Sarah Froberg Pedersen vandt 100 medley i 1.25.16 og blev nr. 2 i 100 ryg, Filucca Bing Lauritzen vandt 200 fri i 3.09.51 og blev nr. 2 i 100 medley, Emilie Bie Bock vandt 50 fri i 34.38 og fik 2 sølv i 50 fly og 100 medley og endelig var der også sejr til Nicklas Rossau Larsen i 50 fri med 33.10.
Carl Roulund Holm var på podiet 3 gange – som nr. 2 i 100 ryg, og med bronze i 100 medley og 50 fly. Magnus Søgaard svømmede 1.14.09 i 100 medley og vandt sølv her, mens det blev til en 3. plads i 50 fly. Paula Lindberg vandt sølv i 100 ryg og bronze i 100 medley. De sidste 2 sølvmedaljer tilfaldt Zilas Vilsen i 200 fri og Viggo Stricker Pedersen i 50 fly. Der var dobbelt bronze til Line Knudsen i 50 fri og 100 medley og Trine Lundø Michaelsen, Mia Borup Mølgaard og Mille E.S. Jensen stod for de sidste 3 medaljer til stævnet til SSK – alle af bronze.
Læg en kommentar