Når man i golf arrangerer Made in Denmark i Silkeborg står der stadig Århus på som arrangørby, så hvorfor skulle Silkeborg Svømmeklubs svømmere så ikke kunne blive bymestre i Århus.
De Århusianske klubber havde inviteret SSK indefor til deres bymesterskaber og det benyttede flere af klubbens svømmere sig af ved at vinde et eller flere mesterskaber. Hos seniorerne var der 3 mesterskaber til Helena Venø Elling og 2 til Markus Kjeldsen, mens Jens Riisgaard stod for det sidste senior mesterskab i 200 fly.
Hos juniorerne var Emilie Egerup øverst på skamlen 3 gange, Line Lyskjær og Oliver Frølund hver 1 gang.
I ældste årgangsgruppe var de stærke 2005 piger meget dominerende og der var ofte flere SSK’er på podiet i samme løb. I 100 fri var det alle 3 podiepladser med Amalie Tolderlund som mester i 1.04.16, Annabella Maria Lauritzen lige efter med 1.04.68 og Mette Holstein som 3’er med 1.04.76 – og med yderligere 4 piger i top 10 i dette 100 fri løb kan man roligt snakke om Silkeborgensisk styrke. Mette vandt 4 mesterskaber, Amalie 3, mens Annabella sikrede sig 2, og endelig var der et mesterskab til Ester Lauritsen i 200 ryg.
Hos yngste årgangsgruppe var der yderligere 6 bymestre – Zilas Vilsen som dobbelt mester i 100 fly og 400 medley, Carl Roulund Holm i 50 fly, Nicklas Rossau Larsen i 100 ryg, Paula Lindberg i 200 ryg, Sarah Froberg i 400 medley og endelig Klara Ledager Lauritsen i 100 fly.
Også i holdkapperne var de dygtige svømmere fra SSK øverst på podiet. I 4 x 100 medley var Nanna Bøgild Lundahl, Emilie Egerup, Line Lyskjær og Helena Venø Elling 4/100 hurtigere end AGF efter en rigtig god slutspurt af Helena i 100 fri med 57.93. I 4 x 50 fri var det Markus Kjeldsen, Oliver Frølund, Jens Riisgaard og Jacob F. Frederiksen der igen satte AGF til vægs denne gang 26/100 hurtigere.
De suveræne 2005 piger vandt alle deres holdkapper med deltagelse af Annabella Maria Lauritzen, Mette Holstein, Amalie Tolderlund, Ester Lauritsen og Maja Friis.
Stævnet blev afsluttet med et alternativt løb hvor der blev svømmet 8×50 fri, men med trøje på som skulle skifte mellem svømmerne. Se hvordan man gør det her. Video
Samlet medaljeoversigt individuelle medaljer:
Amalie Tolderlund – 3 guld, 1 sølv og 2 bronze
Annabella Marie Lauritzen – 2 guld, 2 sølv og 1 bronze
Carl Roulund Holm – 1 guld og 1 sølv
Emil Togsverd – 1 sølv og 1 bronze
Emilie Bie Bock – 1 sølv
Emilie Egerup – 3 guld, 1 sølv og 1 bronze
Ester Lauritsen – 1 guld og 1 bronze
Filucca Bing Lauritzen – 4 sølv og 1 bronze
Frederik Gaardsted – 1 sølv
Frederik Venø Elling – 1 sølv
Freja Buchholt Kristensen – 1 bronze
Gustav Fløche Fuglsang – 1 sølv og 2 bronze
Helena Venø Elling – 3 guld og 2 sølv
Jacob F. Frederiksen – 1 sølv og 2 bronze
Jens Riisgaard – 1 guld
Kasper Hansen – 1 bronze
Klara Ledager Lauritsen – 1 guld
Line Lyskjær – 1 guld
Lærke Ljungberg Kristensen – 1 bronze
Magnus Søgaard – 1 bronze
Maja Friis – 1 sølv
Markus Kjeldsen – 2 guld og 2 sølv
Mette Holstein – 4 guld og 2 bronze
Mille E.S. Jensen – 1 sølv
Nanna Bøgild Lundahl – 1 sølv og 3 bronze
Nicklas Rossau Larsen – 1 guld
Oliver Frølund – 1 guld og 3 sølv
Paula Lindberg – 1 guld, 4 sølv og 1 bronze
Sarah Froberg Pedersen – 1 guld, 1 sølv og 1 bronze
Sarah Manicus Jensen – 1 sølv
Silke Marie Pjengaard – 1 bronze
Silke Sejr Elgaard Jørgensen – 1 sølv
Simon Gaarde – 2 sølv
Zilas Vilsen – 2 guld og 1 bronze
Ialt – 28 Guld, 33 Sølv og 26 bronze.
Læg en kommentar