Silkeborg Svømmeklub har torsdag til søndag 4 mand i aktion når de danske mesterskaber på kortbane afvikles i den spritnye svømmehal i Vejle.
Størst håb om A-finaleplads blandt de 8 bedste i Danmark er der til Markus Kjeldsen i 200 ryg, hvor Markus er tilmeldt med 9. bedste tid. Også i 50 og 100 ryg ligger Markus til at skulle svømme finale, men med en lidt lavere seedning, så er det umiddelbart realistisk med B-finaler i disse 2 discipliner.
Den nykårede vestdanske mester i 50 fri – Helena Venø Elling må se at konkurrencen på denne distance fra de østdanske svømmere er meget stor. Med prominente navne som Julie Kepp Jensen, Mia Ø. Nielsen og tilbagekomne Jeanette Ottesen som konkurrenter er Helenas personlige rekord på 26.29 blot 19. bedste tilmeldingstid, men det er dog meget realistisk at Helena kan svømme sig i en B-finale på netop denne distance samt på den dobbelt distance 100 fri.
Jens Riisgaard er med deltagelse i både 400, 800 og 1500 fri den Silkeborg svømmer der får svømmet flest meter til stævneet og med en kvalifikationstid som nr. 16 i 400 fri er der også her muligheder for en B-finale.
Endelig er Jacob F. Frederiksen med i 100 medley, 50 fri og 100 bryst med bedste muligheder for B-finale i 100 medley, hvor han er tilmeldt som nr. 25.
Med sig på kanten har de Mathilde Pugholm Hvid, der lige nu har ansvaret for Silkeborg Svømmeklubs 1. hold.
På billedet fra venstre, Mathilde, Helena, Markus, Jens og Jacob.
Følg dem på livetiming og Superlive (billeder) fra torsdag til søndag.
Læg en kommentar