De yngste årgangssvømmere har i år som noget nyt deltaget i Dansk Svømmeunions seneste tiltag – Vestdanske Børne Medleystævne.
Stævnet er endnu et tiltag for at sætte øget fokus på at de yngre svømmere lærer at mestre alle svømningens stilarter som helt unge og først meget senere specialiserer sig i f.eks. ryg, bryst eller fly-svømning.
Silkeborg svømmeklub havde 6 dygtige svømmere i årgang 2006-07 for drenge og 2007-08 for piger kvalificeret til stævnet og der skulle svømmes alle stilarter samt ikke mindst 100 og 200 medley.
Der blev sat personlige rekorder i så godt som alle de 6 løb svømmerne var i kamp i lørdag og søndag. Paula Lindberg kunne med sine tider omregnet til udviklingspoint bryste sig med en flot pokal for niveau 1 i medley kombinationskonkurrencen og der var også pokaler til Frederik Rantzau Vejvad og Simon Gaarde efter gennemførsel af de 6 løb til basisniveau. I det vigtigste løb til stævnet 200 medley var der PR over hele linjen – Paula Lindberg i 3.01.18, Klara Ledager Lauritsen 3.03.99 og Filucca Bing Lauritzen 3.08.81 hos pigerne og Carl Roulund Holm 2.53.02, Simon Gaarde 3.05.96 samt Frederik Vejvad 3.07.07 hos drengene gav alle placeringer fra nr. 13 til nr. 29.
Svømmerne ser allerede nu frem imod næste stævne.
Kampråb:
Læg en kommentar
Du skal være logged på for at skrive en kommentar.