Silkeborg svømmeklub havde i weekenden svømmere fra flere hold til sæsonens sidste stævne for de svømmere der ikke har kravtider til enten Danske Juniormesterskaber eller Danske Årgangsmesterskaber der afvikles i den kommende weekend. De svømmere der var afsted gjorde dog en særdeles fin figur og der var flere sejre til SSK’s svømmere i de forskellige årgange. Asger Hatting vandt således ikke mindre end 5 løb fordelt på fly, fri og bryst. I samme årgang var der 2 guld til Jakob Riisgaard der udover dette også svømmede sig til 2 bronze. Frederik Gaardsted vandt 400 fri, og var næstøverst på podiet 4 gange. Emil Togsverd vandt 200 fri fik sølv på den halve distance og endelig bronze på 50 fri. Sidste dreng øverst på podiet var Johan Klitte Ramhøj efter sejr i 50 ryg. Mikkel Mølgaard vandt sølv i 50 fri som også var udbyttet til Kasper Hansen i 200 ryg. Endelig var der bronze til Nicklas Rossau Larsen i 50 fly og Viggo Stricker Pedersen i 200 ryg. De fire drenge Jakob, Mikkel, Frederik og Emil vandt også en flot bronze i 4×50 medley holdkap.
Hos pigerne var det Clara Tolderlund der havde en rigtig fin weekend med 2 guld, 1 sølv og 2 bronze. Nanna Bøgild Lundahl vandt 200 fri og fik bronze i 100 fly. Amalie Skov var den flittigste SSK’er på podiet da hun vandt ikke mindre end 5 sølv og 1 bronze. Selma Lindberg vandt sølv i 100 og 200 bryst og der var også dobbelt sølv til Clarissa Marie Laurtizen i 400 fri og 100 medley samt en bronze i 100 ryg. Dinah Løve Høegh vandt sølv på den lange 1500 fri og Tana Korsgaard Nicholson i 50 bryst stod for den sidste sølvmedalje til SSK. Anne Lundorf Larsen, Maja Friis, Paula Lindberg, Filucca Bing Lauritzen, Silke Marie Pjengaard og Pernille Nedergaard vandt alle 1 bronze – især Pernilles bronze i 100 fly var imponerende med en tid 1.17.08 som hvis den var sat en lille måned tidligere havde rakt til en kvalifikation til de danske årgangsmesterskaber.
Læg en kommentar
Du skal være logged på for at skrive en kommentar.