Hvis indledningen på Danish Open har været skrevet efter en drejebog, så var afslutningen på stævnet nærmest som et eventyr. Tirsdag blev de sidste finaler til det 5 dage lange Danish Open svømmet i Taastrup og aftenens første finale var 400 fri hvor Markus Kjeldsen skulle se om han kunne forbedre sin placering som nr. 7 fra sidste års finale. Det kunne han og det skete med bravour da Markus med et godt disponeret løb svømmede sig til en fantastisk bronzemedalje. Klubrekorden var samtidig den 4. til Markus ved stævnet og hele 4 sekunder hurtigere end den sidste af Morten Stockholms rekorder fra 1992. Markus var mandag i sin anden B-finale og efter 53.07 indledende svømmede han som den første i SSK under 53 sekunder på 100 fri – så hans klubrekord her nu er 52.96 og en 7. plads i B-finalen.
Også Helena Venø Elling viste sig frem fra den rigtig gode side da hun kvalificerede sig til sin første A-Finale ved Danish Open i 50 fri og med 26.72 i finalen tangerede hun Klaudia W. Mogensens klubrekord og svømmede sig ind på en fremragende 5. plads. Helena sluttede stævnet med 50 ryg i 32.91 som nr. 22 og 100 fly i 1.07.82 som nr. 19
Gustav Fløche Fuglsang svømmede mandag og tirsdag endnu 2 finaler – denne gang B-finale i henholdsvis 100 bryst og 50 bryst med placeringer som nr. 14 og 16 og i begge tilfælde med de bedste tider i indledende 1.08.70 i 100 bryst og 31.63 i 50 bryst.
Line Lyskjær var på den halve distance af sin favorit 200 fly i B-Finalen i 100 fly og 1.05.29 rakte her til en 2. plads og samlet nr. 10 og et ryk opad på SSK’s interne rangliste til 4. pladsen. Line svømmede som sidste løb 400 fri i 4.47.41
Frederik Venø Elling kom lige med i B-finalen i 400 medley, men her tog pokker ved ham og han svømmede sig op på 2. pladsen og samlet nr. 10 med 4.54.18 hvilket også rækker til en placering som nr. 9 på alletiders SSK rangliste. Også i 200 ryg var der en B-finale til Frederik og 2.14.30 gav en samlet 13. plads og nr. 4 på den interne rangliste. Frederik svømmede ud over dette 100 fly i 1.03.02 og 50 bryst i 33.57
Emilie Egerup svømmede de sidste 3 dage 50 fri i 28.10 og en 25. plads samt 200 Bryst i 2.48.09 som nr. 28
Emil Lykke Grann havde sine to sidste løb i 100 fri 57.79 en PR på næste 2 sekunder og 50 fly i 29.23
Markus med træner Mathilde
Læg en kommentar