Kolding Slotsøbad lagde i weekenden baner til Dr. Dorthea Cup og Silkeborg Svømmeklubs ældste svømmere var i den grad med til at dominere stævnet. Der blev på de helt korte distancer svømmet udskilningsfinaler for de ældste lørdag aften og her var der SSK deltagelse i alle finaler og sejre ikke mindre end de 5 af 8 løb. Helena Venø Elling lagde ud med at vinde 50 fly i et tæt opgør mod Louise D. Liboriussen fra Viborg hvor Helena var 11/100 dele foran i mål og også i 50 fri var det en svømmer fra Viborg Christine Prøhl der måtte se skumsprøjtet fra Helena da hun slog først ind. Også Esther Flø var ude i en drabelig kamp med endnu en svømmer fra vores gode venner fra Viborg og først i det fjerde og sidste heat hvor kun Esther og Katrine Fog var i bassinet kunne Esther med en ny personlig rekord i 34.10 og alletiders 3 bedste tid i SSK kåres som vinder. Mikkel Kirkegaard var den mest suveræne vinder da han vandt alle 4 udskilningsheat stensikkert i 50 bryst, mens sidste sejr til Markus Kjeldsen i 50 fri blev sikret efter en god taktisk disposition, hvor der blev sparet på kræfterne i de første heat for så at kunne slå til og vinde i det sidste mand mod mand heat mod Mathias Back Mikkelsen fra Kolding. Også Jacob F. Frederiksen var helt fremme og i sidste mand mod mand heat hvor han dog i både 50 fly og 50 ryg var oppe imod overmagten mod først Mathias Bach Mikkelsen fra Kolding og dernæst mod Rasmus Jørgensen fra Viborg. Nanna Bøgild Lundahl var i udskilning i såvel 50 ryg og 50 bryst, men blev elimineret i 1. runde begge gange, men stadig blandt de 8 bedste.
SSK’s svømmere tog sig også kærligt af podiepladserne i de løb hvor der ikke var finaler. Esther Flø svømmede endnu en PR og 4. bedste tid i SSK i 100 bryst og vandt dette løb i 1.14.15 med Freja Elling-Enevoldsen på 2.pladsen. Helena Venø Elling vandt både 100 fri og 100 fly og fik en fin 2. plads i 100 medley. Markus Kjeldsen tog sig af det øverste trin på podiet hele 5 gange i 100 og 400 medley begge gange foran Mikkel Kirkegaard. I 100 fri var 54.24 nok til 1. pladsen, mens personlige rekorder i både 100 og 200 ryg gav de sidste 2 guldmedaljer. Tiden i 200 ryg 2.07.82 er den 4. hurtigste gennem tiderne i SSK og Markus overhaler hermed klubben netop nyansatte cheftræner Kenneth Kjeldsen på ranglisten.
Mikkel Kirkegaard havde også et rigtigt godt stævne med sejre i 200 medley, 400 og 800 fri – hvor tiden i 800 fri 8.39.62 er den 6. bedste i SSK. Dette løb vandt Mikkel foran klubkammeraten Jens Riisgaard der så til gengæld tog sig af sejren på 1500 fri. Sidste medalje til de ældste svømmere gik til Freja Elling-Enevoldsen i 200 bryst hvor hun tog sin 2. medalje denne gang af bronze.
I anden aldersgruppe til stævnet var der sejr til Emilie Egerup i 50 og 100 bryst, og sølv i 50 og 400 fri. Line Lyskjær vandt 100 medley og blev nr. 3 i 100 fly og 50 ryg. Der var 2 sejre til Oliver Frølund i 200 medley og 100 ryg og 2. pladser i såvel 50 bryst, 100 og 200 fri. De sidste 2 sejre i denne gruppe gik til Gustav Fløche Fuglsang i 100 bryst og Frederik Gaardsted i 200 fly. Gustav fik også sølv i 800 fri og det var også udbyttet til Pernille Nedergaard i 100 medley.
SSK havde også svømmere med i 3. aldersgruppe til stævnet og der var guld til Mette Marie Holstein i 100 og 200 fly samt sølv i 200 ryg. Frederik Venø Elling vandt 100 fly og 100 medley, og sølv i 50 fly, 50 ryg, 200 bryst og 400 fri. I netop 400 fri var det helt rødt på podiet Marius Gystad vandt sin ene guldmedalje her og Kasper Hansen besatte 3. pladsen med 4.58.43. Der var yderligere 3 gange sølv og 2 bronze til Marius. Sidste SSK’er øverst på podiet var Emil Lykke Grann der vandt 200 ryg og som derudover vandt 4 sølv og 1 bronze. De sidste 2 svømmere på podiet var Asger Hatting med sølv i 100 medley og bronze i 50 bryst og 100 ryg og Clarissa Marie Lauritzen der vandt bronze på 200 ryg.
I finaleafsnittet lørdag var der også finale i 100 medley og her var der ud over nogle af de svømmere der tog medaljer også deltagelse af Clara Tolderlund der med 1.13.29 svømmede sig til en fin 6. plads, ligesom det trods 6 sekunders PR i 200 ryg og 2.33.16 kun var lige ved og næsten med en 4. plads. Også Amalie Skov var lige ved og næsten i 200 bryst hvor 3.07.26 rakte til en 4. plads. Tæt på skamlen var også Anne Lundorff Larsen i 400 medley hvor 8 sekunder PR og 6.07.41 rakte til en 5. plads. Jasmin Jespersen havde bedste placering som nr. 7 i 200 fri, Dinah Løve Høegh som nr. 5 i 100 medley og 1 sekunds PR i 1.20.03, Jakob Riisgaard også som nr. 5 i 200 bryst og 8 sekunders PR i 3.04.65 og endelig Selma Lindberg der med havde forbedringer i 5 ud af 6 løb og bedste placering som nr. 6 i 200 bryst med 3.07.14. Selma var dog også med omkring podiet da hun var inde og agere præmiepige – sammen med maskotten til EM på kortbane i december der i dette tilfælde var klubkammeraten Line Lyskjær.
Forrest fra venstre på Billede 2 – Frederik Venø Elling, Marius Gystad, Emilie Egerup, Freja Elling-Enevoldsen, Line Lyskjær, Gustav Fløche Fuglsang, Kasper Hansen, Asger Hatting, Emil Lykke Grann og Mette Marie Holstein. Bagerst Esther Flø, Clarissa Marie Lauritzen, Mikkel Kirkegaard, Helena Venø Elling, Markus Kjeldsen, Oliver Frølund, Jens Riisgaard og Frederik Gaardsted.
Læg en kommentar