Søndag var 5. og sidste afdeling af begynderstævner i sæsonen og med hele 22 svømmere til start var Silkeborg Svømmeklub godt repræsenteret i Hasle hvor IHF og Lyseng var arrangør.
De 22 svømmere prøvede et par skills med fokus på vending fra ryg til bryst samt tre 50 meter løb som opsplittede medley løb – altså Fly til Ryg, Ryg til Bryst og Bryst til Fri, og endelig muligheden for den samlede 100 medley.
De blev selvom IHF stod som arrangør startet af Claus Vilsen som trådte til med en hjælpende hånd, ligesom Lotte Manicus agerede speaker, og for at give trænerne feedback på de fejl der bliver begået til stævnet trådte også Søren Jensen til som ekstra hjælp ud over de 3 forældre – Jan Kristensen, Claus Juul Hansen og Carsten Østergaard Pedersen som Silkeborg Svømmeklub normalt skal stille med til udenbys begynderstævner.
Flot gået af Silkeborg Svømmerklubs forældre – lige til en ekstra medalje ud over de 22 til svømmerne.
Læg en kommentar