Markus nr. 8 i 400 Medley, Gustav vinder B-finalen og 2 sekunders PR til Line i C-finalen.
De indledende heats på 2. dagen af Junior DM er afsluttet og der var stadig gode takter. Line Lyskjær har i løbet af kort tid ændret en del på sin fly svømning og det har givet nogle udfordringer men allerede nu ser det ud til at det er ved at lykkes. Line svømmede et rigtigt fint 200 fly og 2.30.29 var et sekunds PR og sender Line i C-finalen.
Jens Riisgaard var ude i 200 fri og var ligesom Markus Kjeldsen måske lidt mærket af gårsdagens 800 fri, men svømmede stadig op til PR, men desværre ikke nok til en finaleplads og en placerings som nr. 27.
Markus svømmede sin hurtigste tid på 400 medley i år og 4.36.44 var lige hvad der skulle til for at kvalificere Markus som nr. 8 til A-finalen. Så heldig var Gustav Fløche Fuglsang ikke da han trods en PR på 7/10 dele og 2.24.90 endte som nr. 9 lige uden for A-finalen, men i B-finalen. Tiden mangler også lige 4/100 i at vippe TV2 sportskommentator Michael Stærke af pinden som nr. 10 på alletiders SSK rangliste.
I finalerne fredag aften svømmede Line endnu engang en ny personlig rekord og 2.28.52 var næsten 2 sekunder hurtigere end indledende og rakte til en 3. plads i C-finalen og samlet nr. 19.
Markus svømmede en lille smule hurtigere i A-finalen i 400 medley, men 4.36.27 var stadig over Markus PR og et pænt stykke fra de øverste placeringer på podiet.
Gustav forbedrede sig også fra indledende til finalen og nu blev Michael Stærke sendt ud af allertiders top 10 og 2.24.26 var hurtigst i B-finalen og en placering som nr. 9 på allertiders SSK rangliste.
Fredagsholdet – Jens, Markus, Gustav og Line.
Læg en kommentar