På en varm sommerdag i april drog 21 håbefulde svømmere med følge til Holstebro for at svømme Vestdanske Mesterskaber for årgangssvømmere.
Oliver Christensen åbnede ballet fredag ved at svømme sig til en bronzemedalje i 200 bryst i tiden 2:32:11 – en forbedring af hans PR på næsten 5 sek.
Ikke længe efter fik vi en Vestdansk Mester i 100 bryst. Mette Holstein Svømmede sig til guld i tiden 1:15:49, som var en beskeden personlig forbedring – Det var en suveræn sejer med 4:25 sekunder ned til nærmeste konkurrent.
Så allerede fredag var sidste års medaljehøst tangeret! Men det skulle blive bedre!
Lørdag morgen blev der lagt ud med 100 medley. Det blev en rigtig venindebattle. Annabella Bing Lauritzen trak det længste strå. Med en flot PR på mere end 3 sek., svømmede hun sig til sølv i tiden 1:11:14
Mette Holstein slog ind kort efter i tiden 1:11:63, der rakte til Bronze.
Lørdag blev rundet af på festligste vis, da Frederik Venø Elling, Emil Lykke Grann, Oliver Christensen og Asger Hatting svømmede sig til en tredjeplads 4×200 medleyholdkap i en samlet tid på 9:28:95.
Søndag skulle ikke blive ringere. Først på dagen snuppede Annabella bronze i 200 Medley i tiden 2:32:84, hvilket var en PR på næsten 6 sek..
Kort efter fulgte Frederik Venø Elling trop, ved at kile sig ind på andenpladsen med en PR på nøjagtig 4 sec. i tiden 2:14:06.
Annabella snuppede så også lige bronze i 100 ryg i tiden 1:09:29, og bliver den SSK-svømmer der erobrede flest individuelle medaljer.
Igen gjorde Frederik hende kunsten efter i den dobbelte distance, i tiden 2:14:12.
Mesterskabet sluttede med et festfyrværkeri af en holdkap, Da Emil Lykke Gran, Frederik Venø Elling, Asger Hatting og Magnus Søgaard svømmede sig til en tredje plads i 4×100 fri i tiden 3:56:08.
Weekendens resultater tegner et billede af en særdeles positiv udvikling i Silkeborg Svømmeklubs Konkurrenceafdeling.
Mange nye tiltag for at forbedre rammerne omkring svømmerne ser ud til at bære frugt. Så vi går med spænding fremtiden i møde.
Læg en kommentar