Efter regionsmesterskaberne blev guldmedaljevinderne i de tre ældste årgange udtaget til dette års regionstur. Normalt går turen til et stævne i udlandet, men på grund af corona gik den i år til Sigma Cup i Birkerød.
Simon Gaarde, Zilas Vilsen og træner Runa Dalby repræsenterede Silkeborg i den midtjyske trup, som tog kampen op med de mange sjællandske klubber, som også deltog i stævnet.
Udover at møde nogle andre konkurrenter, end dem vi svømmer med hjemme i Jylland, har turen formet mange nye venskaber på tværs af de midtjyske klubber.
Både Simon og Zilas leverede gode sportslige præstationer. Zilas satte blandt andet ny personlig rekord på 100 Medley i tiden 1.08,40. Den tid fik ham videre til aftenens finale, hvor han skrabede yderligere 17 hundrededele af den nye rekord og forbedrede den nye rekord til 1.08,23. Zilas var desuden ude i 200 fly for første gang i et godt løb i tiden 2.44,08.
Simon havde også sit første bekendtskab med 400 fri, her slog han ind i tiden 4.40,73. Ved at eksperimentere med en ny taktik lykkedes det ham også at køre PR på 100 bryst, først med et sekund i indledende løb i tiden 1.11,19 og siden med yderligere et sekund i finalen i 1.10,02.
Stor tak til Sigma for at tage godt imod os og tak til alle vores midtjyske venner for en fantastisk weekend.
Læg en kommentar