Fredag aften indledte K1 Limfjordscup med et dejligt arrangement hvor de efter træning i Herning fortsatte videre til Holstebro hvor træner Mathilde Pugholm Hvid åbnede døren til sit barndomshjem for “sine børn”. Mor Vinnie og far Klaus havde lavet en dejlig gang lasagne og der blev kigget beundrende på de mange medaljer som Mathilde havde hængende og ikke mindst de flotte DM-Guld medaljer. Senere var der gang i rundt på gulvet hvor der skulle lægges ord i munden på holdkammeraterne.
Lørdag og søndag stod den så på svømning i Stuer, hvor K1 fik selskab af K2 og K3 og så blev der svømmet så stærkt som muligt i konkurrence med klubber fra det meste af Jylland.
Hos de ældste var der guld til Helena Venø Elling i 50 fri og 100 medley, sølv på 200 medley og 100 fly og endelig bronze i 200 fri. Gustav Fløche Fuglsang vandt 200 bryst og sikrede sig sølv på den halve distance 100 bryst og endelig bronze på 50 bryst. Jens Riisgaard og Nanna Bøgild Lundahl vandt begge 1 bronze i henholdsvis 50 bryst og 200 fly.
I årgang 2003-04 var Oliver Christensen helt ustyrlig med guld i 50 og 100 bryst samt i 200 ryg og med sølv i 100 ryg og 100 medley var der samlet 5 medaljer. Emilie Egerup måtte “nøjes” med 4 – 2 guld i 100 medley og 50 fri og sølv i 50 og 100 bryst. Frederik Venø Elling satte ny aldersrekord i 50 ryg som han vandt i tiden 28.36. Det blev også til sejr i 100 fri samt en sølv i 200 bryst. Mikkel Mølgaard vandt 200 fri og Jakob Riisgaard vandt sølv på 200 ryg.
Årgang 2005-06 var Freja Buchholt Kristensen godt svømmende med 5 medaljer – guld i 200 ryg, sølv i 50 ryg og bronze i 50 fly, 100 og 200 medley. Mille E.S. Jensen har bryst som bedste stilart og vandt 100 bryst og blev nr. 2 på den halve distance. Silke Marie Pjengaard vandt 100 fly og på såvel 100 ryg og 100 fri var der bronze. Sidste medalje i denne årgang var til Line Knudsen med sølv i 200 bryst.
I den yngste årgangsgruppe var der guld til Paula Lindeberg i 100 ryg og sølv i 200 ryg. Der var sølv til Klara Ledager Lauritsen i 100 fly og bronze til Frederik Rantzau Vejvad i 50 ryg og lillebror Magnus på den noget længere 200 ryg.
Der var som daglig afslutning 4×50 medley og 4×50 fri holdkap og pigerne satte sig på guldet i begge løb med Nanna Bøgild Lundahl, Pernille Nedergaard, Emilie Egerup og Helena Venø Elling som besætning. Især sejren i 4×50 medley var en triumf hvor Helena måtte sætte turbo på de sidste 50 meter fri og med 25.80 vandt holdet med 3/100 dele sekund. Også drengene var med fremme som nr. 2 i 4×50 medley og nr. 3 i 4×50 fri og begge gang med Frederik Venø Elling, Gustav Fløche Fuglsang, Jens Riisgaard og Mikkel Mølgaard som gode repræsentanter for SSK.
Læg en kommentar