I weekenden var 7 Silkeborg svømmere i Esbjerg for at deltage i de danske årgangsmesterskaber på kortbane.
Stævnets bedste resultat blev Simon Gaarde, som gentog succesen fra sidste år med en bronzemedalje i 50 bryst – denne gang i ny personlig-og årgangs klubrekord på 31,37 sekunder.
Også Frida Vermund formåede at blande sig i toppen med en 7. plads og to 8. pladser på henholdsvis 50, 100 og 200 bryst.
Frederik Vejvad svømmer sig til en flot 9. plads på 200 fly med en PR på 2.28,79 og Magnus Vejvad runder toppræstationerne af med en 10. plads på 200 ryg i 2.33,32.
Silkeborg var godt repræsenteret med svømmere som gjorde deres første entré på den danske mesterskabsscene. Første års svømmerne Lærke Pilgaard og Kristine Øvre sætter begge 100 % PR på alle deres løb også Noah Bock viser højt niveau og alsidighed med en 2 sekunders PR på 100 medley i 1.10,24.
Weekenden blev sluttet af med en hæsblæsende 4×100 fri holdkap. Her har det i mange år været trænerens drøm at få fire K2 årgangssvømmere under de magiske fire minutter, og den drøm indfriede drengene med manér i tiden 3.56,51.
Frederik 57,7
Noah 59,7
Simon 57,4
Magnus 1.01,5
Sikke en oplevelse. Sikke en gave. Tusind tak for det drenge!
I den samlede kategori konkurrence kom følgende svømmere i top ti:
Frida Vermund nr. 5 i kat. Bryst 2009 piger
Simon Gaarde nr. 6 i kat. Bryst 2007 drenge
Frederik Rantzau Vejvad nr. 5 i kat fly 2007 drenge
En enorm tak skal også lyde til officials, holdleder og forældre som lagde vejen forbi Esbjerg for at hjælpe til og støtte op om svømmerne!
Læg en kommentar