Til Avisen
I dagene 31. oktober til 3. november, har der været afviklet DM i svømning for juniorer i DGI-huset i Vejle.
Junior piger er 14, 15 og 16 år. Junior drenge er 15, 16 og 17 år.
Silkeborg svømmeklub (SSK) stillede sine 12 bedste unge svømmere, fordelt lige mellem kønnene, som skulle at dyste mod ca. 500 andre fra hele Danmark.
Målet er naturligvis medaljer og helst af guld. Men der kæmpes også for at få erfaring, personlige rekorder.
På det her niveau er det sin sag at opnå en placering i top24, som er lige med en A, B eller C finale.
På anden dagen skete det så… SSK fik sig en Dansk Junior Mester i 200 meter brystsvømning.
Gustav Fuglsang skulle svømme sit primære løb 200 bryst. Han var seedet til en 5. plads, men efter en rigtig god træningsperiode havde vi sat forventningerne op til en medalje.
Gustav svømmede sig videre til A-finalen som nr. 4 med en stor PR – 2:19.84. Han følte sig godt tilpas! ”Jeg har mere i mig meldte”, han klart ud efter det indledende heat.
Det blev en meget tæt og spændende finale. I et særdeles veldisponeret løb, svømmer Gustav fra konkurrenterne på den sidste 50 m af løbet! Han vinder GULD i tiden 2:18.28!
Et kæmpe brøl lød fra en meget glad Gustav – hvilket var både af glæde og lettelse efter en hård dag både fysisk og mentalt. Gustav er tredjeårs junior – og der er nok ikke noget bedre end et mesterskab i bagagen her inden overgangen til en seniorkarriere med nye og store udfordringer.
Gustav svømmede sig i yderligere en A-finale i 100 bryst, hvor det blev til en 6. plads. Og en B-finale i 50 bryst, hvor det endte med en samlet 14 plads.
Det blev til yderligere to A-finaler.
Fredrik Venø Elling, der er andenårs junior, formåede at komme i sin første A-finale. Det skete efter stor PR i indledende i 400 IM i tiden 4:39.67. Igen i finalen blev der fundet ekstra sekunder så tiden blev presset ned på 4:36.35
Frederik var herudover i 3 B-finaler. I 200 ryg, 100 ryg og 200 IM.
Et meget flot mesterskab af Frederik, der tydeligt har flyttet sit niveau
Alle 6 piger der deltog, er 14 år og dermed første årgangs junior, og er primært med for at få erfaring.
Så det var noget ud over det forventede, da Mette Holstein på tredje dags morgen svømmede en fantastisk 200 bryst – måske inspireret af Gustavs guld fra dagen før. Her sætter hun PR med 3 sekunder, 2:35.87, og kom som yngste årgang i en A-finale – altså mod svømmere der er op til 2 år ældre end hende selv. I finalen lever hun op til sit nye niveau, Blot 0,6 sek. langsommere, og formår at svømme en 7. plads hjem! Mette fik også svømmet sig til to B-finaler i 50 og 100 bryst. Og en enkelt C-finale i 100 IM.
Der var også andre førsteårs juniorer der gjorde væsen af sig.
Annabella Bing Lauritzen svømmede sig i ikke mindre end 3 B-finaler og en enkelt C- finale. På sidstedagen kvalificerede hun sig til den 4. finale med en PR i 200 ryg – 2:22.66! Dermed PR og højt niveau i alle individuelle løb!
Der blev barberet sekunder af i 200 IM, 400 IM, 100 ryg.
Amalie Tolderlund fik skudt stævnet godt i gang med bemærkelsesværdige 3 personlige rekorder i 50 ryg. Først i indledende, så i en omsvømning (som hun vandt) og så igen i finalen. Tiden endte med at blive 30.70.
Til at fuldende historien, så har vi to svømmere på vej tilbage fra en skadesperiode.
Oliver Christensen overrasker med ikke mindre end to B og en C-finale. I finalerne satses alt. I C-finalen i 100 bryst, vinder Oliver stort finalen stort sætter en kæmpe PR med tiden 1:06.10. Så hvad er der ikke i vente når han er skadesfri og kan træne normalt.
Til sidst har vi Emil Lykke Gran. Emil har også rykket sig meget og fortjent får han sin første finale – og så endda en B-finale. Tider ender 0.5 sek. over PR, men han har fået blod på tanden efter mere.
Kasper, Ester, Mikkel, Emilie og Maja har også gjort det rigtigt godt og har fået værdifulde erfaringer med hjem fra deres første mesterskab.
Hver stævnedag er blevet afsluttet med forrygende holdkapper, som hat vist at SSK har en stærk bredde et stærkt fællesskab. Stævnet er nu blevet fejret med pizza og guldkarameller. Nu har vi en rolig uge før vi så småt begynder at træne frem mod DM for hold.
Læg en kommentar