I Weekenden den 29. til 31. oktober lagde Struer rammerne til Regionmesterskaberne/Midtjylland. Silkeborg stillede op med 40 unge svømmere fra Silkeborg svømmeklubs konkurrence hold.
Weekenden bød på et væld af personlige rekorder og utrolig flot svømning. Efter stævnet kan følgende svømmere kalde sig regionsmestre:
Frida Vermund Nierop- Andersen: 50 ryg, 200 bryst og 200 ryg
Zilas Vilsen: 200 Medley
Simon Gaarde: 50, 100 og 200 bryst
Oliver Hallenberg: 100 ryg
Malte Haun: 100 IM, 200 bryst og 100 fri
Silas Sejr: 50 og 100 bryst.
Ligeledes lykkedes det at tage medaljer på samtlige holdkapper
I årgangen 2008 &yngre blev det til sølvmedalje i både fri og medley. I den åbne klasse blev det til sølvmedalje i fri og bronze i medley.
Alt i alt blev der høstet ikke mindre end 56 medaljer som blev fordelt på de forskellige årgangsgrupper. Fokus var dog på den enkelte svømmers udvikling og læring.
For de ældste svømmere var stævnet første chance for at teste formen af ovenpå en længere træningsperiode og den netop overståede træningslejr. Det var tydeligt at se effekterne, og at svømmernes forbedrede form hjalp til at have mere i tanken at skyde med
På især de længere distancer var der overskud til at svømme med høj kvalitet i bevægelserne, disponeringen af energi sad lige i skabet og trænerne blev forkælet med lækre detaljer i undervandsarbejde, frekvenser og vejrtrækninger.
Hos de yngre svømmere på K3 har der været fokus på starter, vendinger, undervandsarbejde og hovedstilling i de forskellige stilarter. Disse læringsmål har svømmerne på K3 i høj grad opfyldt og vi glæder os allerede til at fortsætte den daglige træning på K3, så vi kan dygtiggøre os til stævnet om 2 uger i Herning.
Endeligt gav stævnet mulighed for at jagte kravtider til de større mesterskaber. Her blev der indløst yderligere kvalificeringer der lover godt for næste sæsons deltagelse.
Læg en kommentar