Weekenden bød på nye udfordringer til Silkeborg Svømmeklubs yngste konkurrencesvømmere, der deltog i Begynderstævne i Brædstrup. 29 svømmere i alderen 7-11 år var afsted.

Begynderstævner er første bekendtskab med stævner for de aller yngste. Her kan man ikke blive diskvalificeret og det gælder om at få en god oplevelse.

Der var både 25, 50 og 100 m i brystsvømning eller frisvømning (crawl) på programmet, hvor man hjemmefra havde valgt, hvad man gerne vil svømme. I pauserne var der også tid til at hygge med venner og spille Uno.

Trænerne kunne efter endt stævne berette, at de var overordentligt tilfredse med svømmernes præstationer. På trods af en stævnestartmeget tidlig på dagen, så var alle svømmerne friske og klar på at svømme stærkt. Alle svømmede rigtig godt, og alle blev belønnet med en medalje.