Så blev det tid til årets Viborg Cup. I år med deltagelse af alle konkurrence hold . Stævnet blev en flot afslutning på sæsonen. Det var nu de sidste anstrengelser og finpudsede detaljer skulle afprøves og det blev de. Med mange rigtige fine personlige rekorder samt stor deltagelse i finaleafsnittende søndag.

Her var der lagt op til underholdning da der i år både var Super-finaler i 400 fri Scratch (100m/200m/250m/300m) og udskillelsesløb i 50- fri, bryst, ryg og fri. Udover finale i 100 og 200 m fly, fri, IM, bryst og ryg, kulminerede finaleafsnittet med 100 ML finale med lodtrækning, hvilket bød på en ny stilartsrækkefølge, så der blev tænkt taktik og teknik.

Her var der ligeledes flot deltagelse fra SSK og det udmøntede sig i guld i årgangen 2004 og ældre samt årgang 2006 plus bronze i årgang 2007 og yngre samt årgang 2005. Super flot svømmet, det var underholdning på højeste niveau.

Med et stævne med så stor tilmelding er der naturligvis også behov for mange frivillige hænder. Tak til alle officials og ikke mindst trænere for et stort engement på kanten, uden jer er det ganske enkelt ikke muligt at få vores svømmere til start hele tre dage med så fine resultater.