Silkeborg Svømmeklub vidste på forhånd hvad kravet var til en sejr i 3. division i de specielle COVID-19 holdmesterskaber, hvor de i weekenden dystede i Århus mod Aalborg 2, Århus Swim 2 og AGF 2.

Det blev en nervepirrende konkurrence hvor de helt små detaljer skilte SSK fra sejren i divisionen og den utaknemmelige 4. plads som blev udbyttet efter 32 løb. Fire hold havde allerede svømmet i sidste weekend i Ringe og her førte Køge med 17.385 point. Dette vidste sig også at være nok til at vinde divisionen og med SSK’s 17.239 point var der sølle 147 point op til 1. pladsen. Hvis man deler dette ud på hvert af de 32 løb svarer det til at man i f.eks. 50 fri blot skulle have svømmet 7/100 dele hurtigere for at have opnået point nok til 1. pladsen.

Der var trods 4. pladsen et stort lyspunkt, da de 4. herresvømmere, Markus Kjeldsen, Oliver Christensen, Frederik Venø Elling og Oliver Frølund endelig fik has på en gammel klubrekord fra 2011 i 4×50 Holdmedley. En klar forbedring fra 1.47,29 til 1.46,71. Svømmerne arbejde lige nu hårdt for endelig at kunne kommer til at konkurrere til de danske mesterskaber som med en masse benarbejde nu er planlagt til afvikling fra 3. til 8 december for juniorer og fra 14.-21. december for seniorer.