Så er sæsonen 2018/2019 skudt igang – K1 og K2 har været i gang i 3 uger med opstart i Kjellerup i dejligt vejr med masser af udendørsaktiviter ud over svømningen på de 4 baner i Kjellerup.
I denne uge er K3 og K4 så også kommet igang og ugens højdepunkt var den fælles overnatning med bål og snobrødsbagning. Lørdag var det en tur til Sepstrup og en gang fodboldgolf og herefter fælles-spisning sammen med en gruppe af de frivillige i SSK, der lørdag formiddag havde holdt et møde omkring opgaver og samarbejde i den store frivillige organisation. Her blev der drøftet og planlagt de mange muligheder, som bliver tilbudt de unge konkurrence svømmere i Silkeborg Svømmeklub.
Samtidig var det også en fornøjelse af se en række forældre i gang med at male klubbens garage – så nu er vi igang.
Læg en kommentar