Silkeborgs K3 hold deltog med i alt 20 svømmere. Der var flotte præstationer og personlige rekorder over hele linjen.
I alt blev der indkasseret 37 medaljer fordelt på 11 stk. i guld, 15 i sølv og 11 i bronze. Der blev heppet på kanten for at der blev ydet max, skønt at se!
I 200 medley opnåede Silkeborg svømmerne ni podieplaceringer. Det blev til to guldmedaljer, en til Frida Vermund og en til Simon Gaarde, tre flotte 2. pladser til Mille Jensen, Frederik Rantzau Vejvad og Carl Roulund Holm samt 4 flotte bronze placeringer til Julie Bjørn, Klara Ledager Lauritsen, Frida Hinge og Laurits Winter Poulsen.
I 50 m bryst blev det til to podiepladser til henholdsvis Frida Vermund der vandt guld i årgang 2008-2009 og Mille Jensen der vandt sølv for årgangen 2005-2006.
I samme disciplin vandt drengene også indpas med i alt 3 flotte podieplaceringer. Her gik medaljerne til Andreas Gaarsted, der med tiden 42.31 trak flot fra hans årgang og indkasserede en velfortjent guldmedalje. Viggo Stricker Pedersen fik også sat sit aftryk på lørdagens stævne med en flot 2. plads. Endeligt var Carl Roulund Holm også i sit es med en flot anden plads.
I disciplinen 100 fri blev Frederik Rantzau Vejvad guldvinder. Filucca Bing Lauritzen samt Laurits Winter Poulsen indkasserede begge en 2. plads og Rebekka Fjeldmark Kempel samt Andreas Gaarsted sikrede en 3. plads.
Klara Ledager Lauritzen og Viggo Stricker Pedersen fik sat Silkeborg svømmeklub øverst på skamlen i 100 m butterfly, hvor Carl Roulund Holm ligeledes fik en flot 2. plads. Godt gået alle 3.
I 50 m ryg blev det til ikke mindre end 9 medaljer, der blev fordelt på følgende vis.
2 guldmedalje placeringer til henholdsvis Frida Vermund og Frederik Rantzau Vejvad. Sølvmedaljerne gik til Anne-Sofie Bødtger, Rebekka Fjeldmark Kempel, Andreas Gaarsted og Simon Gaarde og endeligt gik 3. pladsen til Klara Ledager Lauritzen, Viggo Stricker Pedersen og Magnus Rantzau Vejvad. Super flot gået alle sammen.
I den sidste individuelle disciplin 200 bryst kom Silkeborg endnu engang på sejrsskamlen med en flot 1 .plads til Frida Hinge og Simon Gaarde, en 2. plads til Mille Jensen og endeligt en velfortjent 3 plads til Anne-Sofie Bødtger.
I holdkappen blev der givet gas både i vandet og på kanten. Stemningen var sat og opbakningen var ikke til at tage fejl af. SSK piger opnåede med deres indsats en flot 2. plads og SSK drengene kunne glæde sig over en flot 3. plads.
Alt i alt en godkendt indsats og opvarmning til næste uges stævne i Tyskland. Vi glæder os!
Læg en kommentar