/Oprykningskriterier
Oprykningskriterier 2017-08-30T19:47:22+00:00

Oprykningskriterier i Silkeborg Svømmeklubs konkurrenceafdeling

Svømmerne bliver vurderet på følgende parametre:

Del 1: Objektive kriterier

1. Alder
2. Konkurrence niveau
3. Trænings niveau
4. Fremmøde

Del 2: Subjektive kriterier (trænernes vurdering)

5. Indstilling til træning og konkurrence
6. Opbakning fra forældre
7. Fysik og motorik
8. Svømmeteknisk vurdering
9. X faktor

Oprykning sker med baggrund i en helhedsvurdering

Vi skal have homogene grupper så vidt alder angår. Dette er vigtigt for alle hold, da kammeratskab spiller en vigtig rolle for de aldersgrupper, vi arbejder med.
Svømmeunionen arbejder ligeledes med aldersgrupper i forhold til deltagelse og kvalificering til turneringer og mesterskaber. Holddeltagelse til stævner vil derfor også afhænge af aldersfordelingen.

Bemærkninger / overvejelser i forbindelse med oprykning:

Ideelt set, skal svømmere fra yngre grupper ikke rykkes op for tidligt.
Generelt skal “for gamle” svømmere kun optages, hvis de har et åbenlyst talent, men blot er kommet sent i gang med svømning.
Ved oprykning til K4 og til dels K3 skal der tages forbehold for sociale relationer.
Ved oprykning til K2 og K1 laves der ikke oprykninger på baggrund af sociale relationer

Ideel aldersfordeling på konkurrenceholdene i Silkeborg svømmeklub

K4 K3 K2 K1
Min Maks Min Maks Min Maks Min Maks
Alder piger 7 år 10 år 8 år 11 år 10 år 14 år 13 år
Alder drenge 7 år 10 år 9 år 12 år 11 år 16 år 15 år

Det er klart, at svømmerne skal vise, at de har talent = resultater i konkurrence! Svømmerne skal udvise en rimelig kapacitet i hver af følgende kategorier:

  • Fri svømning: 50+100+200
  • Fri svømning: 400+800+1500
  • Speciale: 50/100/200
  • Medley 100/200/400

For at komme i betragtning til oprykning, skal man klare de tidsmæssige krav i flere stilarter og på forskellige distancer: Kort crawl (50/100/200) + lang crawl (400/800/1500) + Individuel medley (100/200/400) + speciale(enten fly, ryg eller bryst (50/100/200)).

Nedenfor vises minimumskravene for at komme i betragtning til oprykning, tiderne bør altid ses i relation til alder.

Bemærkning i forbindelse med oprykning til K4:
Der er ingen krav til resultater ved oprykning til K4

Beskrivelse af boblerordning:
En boblerordning er, når man træner med holdet højere i konkurrenceafdelingen. Det sker for at tilpasse træningsmængden bedre for den enkelte svømmer og for at gøre svømmeren klar til næste hold.

Overvejelser omkring boblerordninger:
Kun svømmere der har en realistisk chance for at opnå oprykning til holdet kan få tilbudt en boblerordning.
Ordningen gælder kun for et halvt år af gangen og man er ikke garanteret en plads i sæsonen efter.
Man skal passe sin træning på holdet man går på, for at kunne deltage i boblertræningerne.
Deltagelse i boblerordning er ingen garanti for oprykning

Af de nævnte serier skal svømmeren kunne klare crawl, IM, ben og en af serierne i de øvrige stilarter.

Bemærkninger:

Disse krav fortæller os, hvad vi skal gøre til træning. Eksempel:

  • K3 modtager svømmere, der kan svømme 12×50 crawl st. 1.30.
  • De skal derefter trænes til at kunne svømme 20×100 st. 1.50
  • Når de kan det (+ de øvrige serier), skal de på K2 trænes til 20×100 st. 1.25

Der bliver ført fremmøde på K4, K3, K2 og K1

Det forventes at man for at komme i betragtning til næste hold, har en fremmødeprocent på over 85 % af aftalte træninger.

Har svømmeren et fremmøde på under 75% af aftalte på K2 og K3 (uden særskilt aftale), vil svømmeren skriftligt modtage en advarsel og hvis der ikke sker forbedring. Blive henvist til et andet hold.

Minimums krav for K3, K2, og K1:

K3:
Det første halve år kan der laves aftale om en langsom overgang fra 2 gange træning til 4 gange træning om ugen. Efterfølgende forventer vi at svømmeren deltager i alle 4 træninger.

K2:
På K2 er minimum 7 træninger om ugen. 6 vandpas med landtræning i forlængelse, samt 1 særskilt landtræning.

K1:
Minimum er 7 gange træning om ugen, samt 2 gange styrketræning.

Bemærkninger:

På K1 arbejdes der med individuelle mål og der er derfor store forskelle på, hvad der forventes af svømmerne.
På K1 og K2 er det ikke nok at bare komme til træningerne. Man skal ville noget med sin svømning.

Når svømmeren kan klare de objektive kriterier, kommer vi til trænerens vurdering.
Her skal vi bl. a. se på hvordan svømmeren:

  • Træner
  • Håndterer skole/arbejde/svømning
  • Har forståelse for, hvad der skal til
  • Udviser evne og villighed til at arbejde med teknik
  • Udviser villighed til at lære om f. eks. mental træning
  • Håndterer eventuelle skader
  • Kommunikation (= giver svømmer/forældre den fornødne feedback til træneren).
  • Prioriterer træning og stævner
  • Viser forståelse og kendskab til unionens kravtider
  • Selv prøver på at undersøge tekniske punkter
  • Klare at være en 24 timers atlet
  • ???

Dette skal håndteres via en bedømmelse på en skala fra 1-5 (hvor 1 = dårligt og 5 = fremragende).
Samlet score (gennemsnit) skal være over 3.

Alle trænere vil modtage et skema hver sæson, hvor det er muligt at notere resultater for hver svømmer = hvor mange kriterier for oprykning hver enkelt svømmer har klaret.

Skemaet er fortroligt og vil kun blive brugt internt mellem trænerne.

Uden opbakning fra forældre kommer svømmerne ikke langt. Der trænes i flere haller og der vil derfor være en del kørsel. Ligesom det forventes at forældre enten melder sig til et udvalg eller hjælper som official til stævner. Opbakning bliver mere nødvendig som svømmeren kommer op i konkurrenceafdelingen.
Svømmeklubben foreslår, at man aktivt prøver på at lave fælles samkørsel, så man ikke skal køre hver gang.

Bemærkninger til forældrerollen:

Som forældre er det vigtigt, at man er støttende og ikke overfører egne forventninger til barnet. Husk på at svømning er dit barns sport. Forbedringer og fremgang kommer på forskellige tidspunkter for hvert enkelt individ. Døm ikke dit barns præstation i forhold til andre og pres det ikke til at gøre, hvad du tror er rigtigt og forkert. Du skal elske og være stolt af dit barn, uanset sportslige præstationer. Hav også det i baghovedet, når du færdes på sociale medier.

Det fine ved svømning er at enhver kan se fremgang i personlig forbedring og derfor skal stræbe derefter. Husk også, at du har meldt barnet ind i en klub, hvor der er kompetente trænere, der varetager denne opgave. Underminér aldrig trænerens opgave ved at gå langs bassinkanten. Træneren er ansvarlig for den tekniske og praktiske del af træningen. Du skal ikke komme med råd og vejledning til træneren eller barnet, heller ikke under stævner. Det er trænernes opgave. Det vil bare skabe forvirring og besværliggøre tillidsforholdet mellem svømmer og træner.

Her kigges på kroppens ”alder”. Er man tidligt eller sent udviklet, og om kroppen kan klare den øgede træningsmængde, der er forbundet med en oprykning.
Har svømmeren svært ved at klare landtræningen og er der åbenlyse svagheder. Der vil også blive kigget på, om svømmeren tidligere har haft problemer med overbelastninger.
Der ses på svømmerens evner til at koordinere arme og ben, både på land og i vand. Motorikken bedømmes ligeledes på evnen til at ændre bevægemønster.

Ved oprykning til K2 og K1 skal der foretages en body screening ved klubbens udpegede fysioterapeut, der tilrettelægger den forebyggende træning i oprykningsperioden.  DETTE ER ET MÅL PÅ SIGT. LIGE NU ER DET IKKE TILFÆLDET!

Bemærkninger / overvejelser i forbindelse med oprykning:

Den tekniske udførsel af øvelserne vægtes højt.
Svømmere med aktuelle overbelastningsskader kan ikke komme i betragtning til oprykning!

Definition på motorik:

Richard Schmidt har tilbage i 1988 defineret begrebet motorisk læring, en definition som er den mest anvendte og udbredte definition, som lyder således:
– Et sæt af prosesser knyttet til praksis eller erfaring som fører til relativt permanente forandringer i evnen til at udføre motoriske færdigheder

Det betyder, at motorisk læring ikke nødvendigvis kan studeres eller betragtes direkte. Der skal derimod laves status eller et mål for evnen til at udføre bevægelse, funktion eller færdighed og senere sammenlignes med denne status for at vurdere, om der er sket en læring. Samtidig ligger der også implicit i definition, at motorisk læring kun sker gennem ‘at gøre’, at være praktisk og danne erfaringer. Endvidere siger definitionen, at der skal være relativt permanente ændringer for at der er tale om motorisk læring – det vil sige at kortvarigt tillærte bevægelser, som hurtigt glemmes igen, ikke kan defineres som motorisk læring.

Krav til fysik og motorik vurderes henholdsvis på land og i vandet: (Vurderingen skal ses ift. holdet man skal rykke op på)
Der defineres et sæt af øvelser, der skal kunne laves med tilfredsstillende teknik. Dette skal håndteres via en bedømmelse på en skala fra 1-5 (hvor 1 = dårligt og 5 = fremragende).

Den svømmetekniske linje fortæller sammen med motorikken og fysikken, meget om svømmernes fremtidige potentiale. Det tekniske er også vigtigt ift. at undgå skader.

Stilarterne skal kunne laves med tilfredsstillende teknik. Dette skal håndteres via en bedømmelse på en skala fra 1-5 (hvor 1 = dårligt og 5 = fremragende) og med eventuelle kommentarer.

Bemærkninger:

Ikke 2 personer, er ens og derfor vil samme teknik ikke være lige effektiv.
Svømmeren vurderes i butterfly, rygcrawl, brystsvømning, crawl og individuel medley. I hver af stilarterne vurderes de blandt andet på deres:

  • Kropsposition
  • Hovedposition
  • Vejrtrækning
  • Skulder- hofte rul
  • Fremføring
  • Isæt
  • Trækket
  • Bensparket
  • Koordinering
  • Effektivitet
  • Streamline
  • Vendinger
  • Startspring
  • ???

I den svømmetekniske vurdering ses der meget på kroppens linjer. Laver kroppen unødvendig modstand eller er den streamline

En meget svær størrelse at definere. Nogen har det bare, mens andre aldrig får det! Det kommer i mange forskellige former og ikke to er ens.

I svømning kan X-faktor f.eks være:

  • Vindermentalitet
  • Kropslig intelligens
  • Fornemmelse for vandet
  • Spændstig smidighed

I hver sæson skal vi have 6-8 piger og 6-8 drenge op på K4 – gerne flere.

Oprykning fra svømmeskole skal primært ske ca. i november og april. Hvis holdene ikke er fyldt ved sæsonstart skal de ansvarlige trænere ud og spotte eventuelle talenter.

Svømmeskoleinstruktørerne kan ikke foretage oprykning til K4. Hvis en instruktør mener, der er en svømmer, som opfylder kriterierne for oprykning til K4, skal der skrives en mail til de ansvarlige trænere, der så vil kigge på svømmeren ved først kommen lejlighed. Det er den K4 ansvarlige, der træffer beslutningen om barnet er egnet til K4, eller om andet hold skal foreslås.

Endelig oprykning skal godkendes af den modtagende træner. Oprykninger i K-afdelingen vil blive meddelt i maj og december. Hvornår oprykningen endeligt træder i kraft afhænger af hvilket hold, der rykkes op til.