Svømmerne skal selvfølgelig vise, at de har talent, for at de kan fortsætte på de videre hold i konkurrenceafdelingen. Her måles på resultater i konkurrence!

Det betyder, at for at komme i betragtning til oprykning, skal man klare de nedenstående tidsmæssige krav. Disse tider graduerer efter alder, som er det generelle perspektiv en svømmers sportslige niveau anskues i.

Oprykning til K4: der er ingen tidsmæssige krav til K4, men svømmeren skal være glad for vand og have lysten til at prøve kræfter med konkurrencesvømning.

Oprykning til K3: Man skal kunne gennemføre 100m IM til stævne uden at blive diskvalificeret

Oprykning til K2: Vest Årgangs Mesterskabs kravtid (årgang 1. år) + 10% eller Danske Årgangs Mesterskabs kravtid + 20%.

Oprykning til K1: skal man være i besiddelse af en eller flere kravtider til Danske Junior Mesterskabs kravtid + 5% (junior 1. år)

Tiderne til oprykning indgår som et af flere parametre i den samlede helhedsvurdering af svømmeren.

Der bliver ført fremmøde på K4, K3, K2 og K1

Det forventes at man for at komme i betragtning til næste hold, har en fremmødeprocent på over 85 % af aftalte træninger.

Minimums krav for K3, K2, og K1:

K3:
Det første halve år kan der laves aftale om en langsom overgang fra 3 gange træninger til 5 gange træning om ugen. Efterfølgende forventer vi at svømmeren deltager i alle 5 træninger.

K2:
Det første halve år kan der laves aftale om en langsom overgang fra 5 gange træninger til 6 gange træning om ugen. Efterfølgende forventer vi at svømmeren deltager i alle 6 træninger.

K1:
Det første halve år kan der laves aftale om en langsom overgang fra 6 gange træninger til 7 gange træning om ugen. Efterfølgende forventer vi at svømmeren deltager i alle 7 træninger.

Bemærkninger:

På K1 arbejdes der med individuelle mål og der er derfor store forskelle på, hvad der forventes af svømmerne.
På K1 og K2 er det ikke nok at bare komme til træningerne. Man skal ville noget med sin svømning, have sportslige ambitioner og træne i henhold til disse.

Hvis en svømmer i en periode møder op til under 85% af de aftale træninger på K3, K2 eller K1, er svømmeren ikke berettiget til en plads på holdet. Derfor vil man taget til samtale, hvorefter der skal ske forbedring i fremmødet. Sker dette ikke, vil svømmeren blive henvist til et andet hold i Silkeborg Svømmeklub.

Man kommer langt med den rette indstilling, og det gælder også i Silkeborg Svømmeklub. Vi kigger blandt andet efter følgende:

• Positivt mindset
• Lyst og vilje til at forbedre sig fysisk og mentalt (man må gerne spørge træneren, hvad du kan gøre bedre)
• Gøre en god indsats i hårde serier
• God kommunikation (sige goddag og tak for træning hver dag, melder afbud i god tid og opdatring på evt skader).
• Ansvarlighed for at håndtering af skole/træning/familie/venner
• God holdånd og det at være en god holdkammerat (hjælper og hepper på hinanden)
• Prioritering af træninger og stævner

Som forældre til en konkurrencesvømmer, skal du støtte dit barn i at blive den bedst mulige atlet. Blandt meget andet indebærer det, at deltage i de to årlige opstartsmøder for forældrehjælpe dit barn med at passe sin træning og komme hver gang (og melde afbud ved sygdom), at møde i den rigtige svømmehal, mæt og udhvilet og med det rigtige udstyr i tasken. I takt med dit barns sportslige udvikling, vil der blive tilbudt mere træning og flere stævner. Som sporten griber om sig, bliver din støtte og opbakning kun mere afgørende. Som konkurrencesvømmer på højt plan skal man jonglere en travl hverdag, hvor skole, venner, familie og træning skal gå op med hinanden. Dette kan dog blive en leg, hvis man har forældre, som hjælper med kørsel, minder om lektier og sørger for varm mad, når man kommer hjem fra træning.

Klubben er drevet af frivillige, og som forældre til en konkurrencesvømmer er man også en del af den store skare af hjælpsomme hænder, som får klubbens dagligdag og arrangementer til at spille. Udover organisatoriske opgaver som poster i bestyrelse, sponsorudvalg og stævneudvalg, er der også flere mindre opgaver, som skal løftes. Særligt væsentlig er hjælpen til stævner. Når vi som en del af oprykningskritererne vurderer forældreopbakning er dette altså ikke kun i direkte relation til svømmeren, men også i relation til klubben. Vi forventer, at mindst én forælder per svømmer også bakker op om klubben. Heldigvis er der flere forskellige måder, man kan gøre det på, så der er noget for enhver smag

• Stævneudvalget består af forældre, og det er deres opgave at arrangerer alt det praktiske, når vi er afsted til stævner. De organiserer med andre ord alle vores frivillige hænder. Det er lige fra fælleskørsel over at skaffe en holdleder og til at finde officials til et stævne. Det er også dem, der sender stævne invitationerne ud. Måske har du allerede fået en mail fra dem? Kontakt Stævneudvalget, hvis du vil være med.
• Officials er dem, der hjælper med at få stævnet til at fungere. Det er dem, der tager tider og fungerer som diverse dommere (der er en del i svømning). Uden dem er der ingen stævner! Vi kan aldrig få for mange officials i klubben. Når jeres svømmer har været K4-svømmer ca. et halvt år, ser vi gerne, at I tager tidtagerkurset, som er det første i rækken (i øvrigt dem, vi altid mangler 😉 ). Vi afholder noglegange selv tidtagerkurser i klubhuset. Der skal være 18 deltagere for at vi kan det. Det plejer at være en aften, og det tager ca. 3-4 timer. Senere kan man gå videre til modul 2 uddannelsen, og hvis man bliver grebet af det, kan man gå helt til Modul 6 (Overdommer). Som forældre til en svømmer på K3 forventes det, at mindst én af jer har modul 2 eller sidder med i et af klubbens udvalg. På K2 og K1 skal mindst én forælder have modul 2 eller højere eller lægge engagement i klubben på anden vis (udvalg, bestyrelse, osv.)
• Forældrekørsel. Nogle gange er alle klubbens hold til stævner den samme weekend, og i disse tilfælde har vi brug for forældre til at transportere svømmerne. Hvis det sker, kommer der en mail fra stævneudvalget, som arrangerer kørslen. Her forventer vi selvfølgelig, at alle forældre på skift byder ind!

Bemærkninger til forældrerollen:

Som forældre er det vigtigt, at man er støttende og ikke overfører egne forventninger til barnet. Husk på at svømning er dit barns sport. Forbedringer og fremgang kommer på forskellige tidspunkter for hvert enkelt individ. Døm ikke dit barns præstation i forhold til andre og pres det ikke til at gøre, hvad du tror er rigtigt og forkert. Du skal elske og være stolt af dit barn, uanset sportslige præstationer. Hav også det i baghovedet, når du færdes på sociale medier.

Det fine ved svømning er at enhver kan se fremgang i personlig forbedring og derfor skal stræbe derefter. Husk også, at du har meldt barnet ind i en klub, hvor der er kompetente trænere, der varetager denne opgave. Underminér aldrig trænerens opgave ved at gå langs bassinkanten. Træneren er ansvarlig for den tekniske og praktiske del af træningen. Du skal ikke komme med råd og vejledning til træneren eller barnet, heller ikke under stævner. Det er trænernes opgave. Det vil bare skabe forvirring og besværliggøre tillidsforholdet mellem svømmer og træner.

Her kigges på kroppens ”alder”. Er man tidligt eller sent udviklet, og om kroppen kan klare den øgede træningsmængde, der er forbundet med en oprykning.
Har svømmeren svært ved at klare landtræningen og er der åbenlyse svagheder. Der vil også blive kigget på, om svømmeren tidligere har haft problemer med overbelastninger.
Der ses på svømmerens evner til at koordinere arme og ben, både på land og i vand. Motorikken bedømmes ligeledes på evnen til at ændre bevægemønster.

Bemærkninger / overvejelser i forbindelse med oprykning:

Den tekniske udførsel af øvelserne vægtes højt.
Svømmere med aktuelle overbelastningsskader kan ikke komme i betragtning til oprykning!

Definition på motorik:

Richard Schmidt har tilbage i 1988 defineret begrebet motorisk læring, en definition som er den mest anvendte og udbredte definition, som lyder således:
– Et sæt af prosesser knyttet til praksis eller erfaring som fører til relativt permanente forandringer i evnen til at udføre motoriske færdigheder

Det betyder, at motorisk læring ikke nødvendigvis kan studeres eller betragtes direkte. Der skal derimod laves status eller et mål for evnen til at udføre bevægelse, funktion eller færdighed og senere sammenlignes med denne status for at vurdere, om der er sket en læring. Samtidig ligger der også implicit i definition, at motorisk læring kun sker gennem ‘at gøre’, at være praktisk og danne erfaringer. Endvidere siger definitionen, at der skal være relativt permanente ændringer for at der er tale om motorisk læring – det vil sige at kortvarigt tillærte bevægelser, som hurtigt glemmes igen, ikke kan defineres som motorisk læring.

Den svømmetekniske linje fortæller sammen med motorikken og fysikken, meget om svømmernes fremtidige potentiale. Det tekniske er også vigtigt ifht. at undgå skader.

Bemærkninger:

Ikke 2 personer, er ens og derfor vil samme teknik ikke være lige effektiv.
Svømmeren vurderes i butterfly, rygcrawl, brystsvømning, crawl og individuel medley. I hver af stilarterne vurderes de blandt andet på deres:

• Kropsposition
• Hovedposition
• Vejrtrækning
• Skulder- hofte rul
• Fremføring
• Isæt
• Trækket
• Bensparket
• Koordinering
• Effektivitet
• Streamline
• Vendinger
• Startspring

En meget svær størrelse at definere. Nogen har det bare, mens andre aldrig får det! Det kommer i mange forskellige former og ikke to er ens.

I svømning kan X-faktor f.eks være:

• Vindermentalitet
• Kropslig intelligens
• Fornemmelse for vandet
• Spændstig smidighed

Konkurrenceafdelingens oprykningsprocedure består to årlige ’runder’ – en om sommeren og en om vinteren. Nedenfor kan du læse, hvad der konkret sker i forbindelse med en oprykningsrunde.

1. Første trin er at trænergruppen sætter sig sammen og vurderer en stor gruppe af svømmere ud fra oprykningsparametrene. Dette holdes i relation til hvor mange pladser, der er på de forskellige hold. Antallet af ledige pladser på holdene dikterer hvor mange svømmere, som kan rykkes op. Selvom en svømmer lever op til kriterierne for oprykning, er der altså stadig nødt til at være plads på det næste hold, for at en oprykning kan ske. Holdstørrelserne er sat som følger:

Ud fra hvor mange ledige pladser, der er på holdene, udvælger og prioriterer trænergruppen de bedst kvalificerede svømmere. Disse svømmere får tilbud om oprykning.

2. Når oprykkerne er udvalgt, sendes en informationsmail til alle forældre på holdet. Heri står hvornår oprykningerne meldes ud. Vi ved af erfaring, at nogle forældre kan have glæde af på forhånd at have snakket om dette emne med deres barn. For nogle børn kan det være hjælpsomt at sætte ord på forventningerne på forhånd.
3. På den aftalte dag tager den modtagende træner en snak med de svømmere, som trænergruppen har valgt at tilbyde oprykning. Disse svømmeres forældre modtager efterfølgende en mail fra træneren med informationer som træningstider og stævnekalender. Drejer det sig om oprykning til K1 eller K2, vil forældre og svømmere også blive inviteret til et oprykkermøde med den modtagende træner.
4. Efter oprykningerne er meldt ud starter en overgangsordning. Her vil oprykkerne over en periode på 3-8 uger (frem til datoen for den endelige oprykning) gradvist trappe op i antallet af træninger og begynde at træne mere med deres kommende hold. I overgangsordningen hører svømmeren stadig til sit tidligere hold, og skal fortsat deltage i alle de aftalte træninger med det hold indtil datoen for den endelige oprykning.

Oprykning fra svømmeskolen til K4:

I hver sæson skal vi have 6-8 piger og 6-8 drenge ind på K4 – gerne flere.

Oprykning fra svømmeskole skal primært ske ca. i november og april. Hvis holdene ikke er fyldt ved sæsonstart skal de ansvarlige trænere ud og rekruttere talenter.

Svømmeskoleinstruktørerne kan ikke foretage oprykning til K4. Hvis en instruktør mener, der er en svømmer, som opfylder kriterierne for oprykning til K4, skal der skrives en mail til talentudvikleren og de ansvarlige trænere, der så vil kigge på svømmeren ved først kommende lejlighed. Det er den K4 ansvarlige, der træffer beslutningen om barnet er egnet til K4, eller om andet hold skal foreslås.