/Oprykningskriterier
Oprykningskriterier2018-03-19T13:24:31+00:00

Oprykningskriterier i Silkeborg Svømmeklubs konkurrenceafdeling

Svømmerne bliver vurderet på følgende parametre:

Del 1: Objektive kriterier

1. Konkurrence niveau
2. Alder
3. Trænings niveau
4. Fremmøde

Del 2: Subjektive kriterier (trænernes vurdering)

5. Indstilling til træning og konkurrence
6. Opbakning fra forældre
7. Fysik og motorik
8. Svømmeteknisk vurdering
9. X faktor

Oprykning sker altid på baggrund af en helhedsvurdering

Svømmerne skal selvfølgelig vise, at de har talent, for at de kan fortsætte på de videre hold i konkurrenceafdelingen. Her måles på resultater i konkurrence! Svømmerne skal udvise en rimelig kapacitet i flere af følgende kategorier:

  • Fri svømning: 50/100/200
  • Fri svømning: 400/800/1500 (kun til K1)
  • Speciale: 50/100/200
  • Medley 100/200/400

Det betyder, at for at komme i betragtning til oprykning, skal man klare de tidsmæssige krav i flere stilarter og på forskellige distancer efter kategorierne ovenover. Nedenfor vises de tidsmæssige minimumskrav for at komme i betragtning til oprykning. Disse tider graduere efter alder, som er det generelle perspektiv en svømmers sportslige niveau anskues i. Tiderne er også tilpasset holdenes ideelle aldersfordelingen, og følger retningslinjerne for Dansk Svømmeunions Aldersrelateret Træningskoncept og deres udviklings- og kravtidsmodel. I angivelsen af alderen regnes med det antal år, en svømmer fylder i indeværende år. Der tages altså ikke højde for den konkrete fødselsdato. Derfor skifter alderen også ved nytår, mens man rykker en kolonne til højre i forbindelse med at svømmesæsonen i skifter i august måned. Eksempelvis vil en svømmer født i 2008 være 10-11 år i sæson 2018-2019.

Tiderne til oprykning indgår som et af flere parametre i den samlede helhedsvurdering af svømmeren.

Bemærkning i forbindelse med oprykning til K4:
Der er ingen krav til resultater ved oprykning til K4

Beskrivelse af boblerordning:
En boblerordning er, når man træner med holdet højere i konkurrenceafdelingen. Det sker for at tilpasse træningsmængden bedre for den enkelte svømmer og for at gøre svømmeren klar til næste hold.

Overvejelser omkring boblerordninger:
Kun svømmere der har en realistisk chance for at opnå oprykning til holdet kan få tilbudt en boblerordning.
Ordningen gælder kun for et halvt år af gangen og man er ikke garanteret en plads i sæsonen efter.
Man skal passe sin træning på holdet man går på, for at kunne deltage i boblertræningerne.
Deltagelse i boblerordning er ingen garanti for oprykning

Endelig oprykning skal godkendes af den modtagende træner. Oprykninger i K-afdelingen vil blive meddelt i maj og december. Hvornår oprykningen endeligt træder i kraft afhænger af hvilket hold, der rykkes op til.

Konkurrenceafdelingens hold skal så vidt muligt være aldersmæssigt homogene. Dette er vigtigt for at gode sociale relationer dannes mellem holdkammeraterne. Selvom sportslige præstationer spiller en hovedrolle i konkurrenceafdelingen, vægtes det sociale fællesskab også meget højt. Det er vigtigt, at svømningen også giver gode venskaber. Træningen på de forskelige hold retter sig endvidere efter Team Danmarks Aldersrelateret Træningskoncept, hvor bestemte træningsformer og -mængder anbefales på bestemte alderstrin. Det forsøger vi i Silkeborg Svømmeklub at efterleve, hvorfor en aldersindeling på holdene er nødvendig. Dansk Svømmeunion arbejder ligeledes med aldersgrupper i forhold til deltagelse og kvalificering til mesterskaber. Holddeltagelse til stævner vil derfor også afhænge af aldersfordelingen.

Bemærkninger / overvejelser i forbindelse med oprykning:

Ideelt set, skal svømmere fra yngre grupper ikke rykkes op for tidligt.
Generelt skal svømmere, som er ældre end den anbefalede alder til et hold kun rykkes op, hvis de har et åbenlyst talent, men blot er kommet sent i gang med svømning. Et åbenlyst talent kan eksempelvis komme til udtryk ved at man svømmere lige så hurtigt som (eller hurtigere end) jævnaldrene svømmere, der enten har svømmet konkurrencesvømning i længere tid, går på et højere hold og/eller træner mere.

Ved oprykning til K4 tages forbehold for sociale relationer.
Ved oprykning til K3 tages kun delvist forbehold for sociale relationer, omend de sportslige parametre vægter højere.
Ved oprykning til K2 og K1 laves udelukkende oprykninger på baggrund af de sportslige parametre.

Ideel aldersfordeling på konkurrenceholdene i Silkeborg svømmeklub

K4 K3 K2 K1
Min Maks Min Maks Min Maks Min Maks
Alder piger 7 år 10 år 8 år 12 år 11 år 14 år 13 år
Alder drenge 7 år 10 år 9 år 13 år 12 år 16 år 15 år

Af de nævnte serier skal svømmeren kunne klare crawl, IM, ben og en af serierne i de øvrige stilarter.

Bemærkninger:

Disse krav fortæller os, hvad vi skal gøre til træning. Eksempel:

  • K3 modtager svømmere, der kan svømme 12×50 crawl st. 1.30.
  • De skal derefter trænes til at kunne svømme 20×100 st. 1.50
  • Når de kan det (+ de øvrige serier), skal de på K2 trænes til 20×100 st. 1.25

Der bliver ført fremmøde på K4, K3, K2 og K1

Det forventes at man for at komme i betragtning til næste hold, har en fremmødeprocent på over 85 % af aftalte træninger.

Minimums krav for K3, K2, og K1:

K3:
Det første halve år kan der laves aftale om en langsom overgang fra 3 gange træninger til 5 gange træning om ugen. Efterfølgende forventer vi at svømmeren deltager i alle 5 træninger.

K2:
På K2 trænes op til 8 gange om ugen. Heraf er 2 rene vandpas, 1 ren drylandtræning og 5 vandtræninger med dryland i forlængelse. Ved oprykning trænes minimum 6 gange om ugen. Herefter trappes gradvist op til 8 gange om ugen.

K1:
Svømmere på K1 træner minimum 7 gange om ugen. Herudover kommer 2 gange styrketræning samt landtræning i forlængelse af svømningen.

Bemærkninger:

På K1 arbejdes der med individuelle mål og der er derfor store forskelle på, hvad der forventes af svømmerne.
På K1 og K2 er det ikke nok at bare komme til træningerne. Man skal ville noget med sin svømning, have sportslige ambitioner og træne i henhold til disse.

Hvis en svømmer i en periode møder op til under 75% af de aftale træninger på K3, K2 eller K1, er svømmeren ikke berettiget til en plads på holdet. Derfor vil man modtage en skriftlig advarsel, hvorefter der skal ske forbedring i fremmødet. Sker dette ikke, vil svømmeren blive henvist til et andet hold i Silkeborg Svømmeklub.

Når svømmeren kan klare de objektive kriterier, kommer vi til trænerens vurdering.
Her skal vi bl. a. se på hvordan svømmeren:

  • Træner
  • Håndterer skole/arbejde/svømning
  • Har forståelse for, hvad der ‘skal til’
  • Udviser evne og villighed til at arbejde med teknik
  • Udviser villighed til at lære om f. eks. mental træning
  • Håndterer eventuelle skader
  • Kommunikation (= giver svømmer/forældre den fornødne feedback til træneren, melder afbud i god tid osv.)
  • Prioriterer træning og stævner
  • Viser forståelse og kendskab til unionens kravtider
  • Selv prøver på at undersøge tekniske punkter
  • Klarer at være en 24 timers atlet
  • ???

Dette skal håndteres via en bedømmelse på en skala fra 1-5 (hvor 1 = dårligt og 5 = fremragende).
Samlet score (gennemsnit) skal være over 3.

Alle trænere vil modtage et skema hver sæson, hvor det er muligt at notere resultater for hver svømmer = hvor mange kriterier for oprykning hver enkelt svømmer har klaret.

Skemaet er fortroligt og vil kun blive brugt internt mellem trænerne.

Som forældre til en konkurrencesvømmer, skal du støtte dit barn i at blive den bedst mulige atlet. Blandt meget andet indebærer det, at hjælpe dit barn med at passe sin træning og komme hver gang (og melde afbud ved sygdom), at møde i den rigtige svømmehal, mæt og udhvilet og med det rigtige udstyr i tasken. I takt med dit barns sportslige udvikling, vil der blive tilbudt mere træning og flere stævner. Som sporten griber om sig, bliver din støtte og opbakning kun mere afgørende. Som konkurrencesvømmer på højt plan skal man jonglere en travl hverdag, hvor skole, venner, familie og træning skal gå op med hinanden. Dette kan dog blive en leg, hvis man har forældre, som hjælper med kørsel, minder om lektier og sørger for varm mad, når man kommer hjem fra træning.

Klubben er drevet af frivillige, og som forældre til en konkurrencesvømmer er man også en del af den store skare af hjælpsomme hænder, som får klubbens dagligdag og arrangementer til at spille. Udover organisatoriske opgaver som poster i bestyrelse, sponsorudvalg og stævneudvalg, er der også flere mindre opgaver, som skal løftes. Særligt væsentlig er hjælpen til stævner. Når vi som en del af oprykningskritererne vurderer forældreopbakning er dette altså ikke kun i direkte relation til svømmeren, men også i relation til klubben. Vi forventer, at mindst én forælder per svømmer også bakker op om klubben. Heldigvis er der flere forskellige måder, man kan gøre det på, så der er noget for enhver smag:

  • Stævneudvalget består af forældre, og det er deres opgave at arrangerer alt det praktiske, når vi er afsted til stævner. De organiserer med andre ord alle vores frivillige hænder. Det er lige fra fælleskørsel over at skaffe en holdleder og til at finde officials til et stævne. Det er også dem, der sender stævne invitationerne ud. Måske har du allerede fået en mail fra dem? Kontakt Stævneudvalget, hvis du vil være med.
  • Officials er dem, der hjælper med at få stævnet til at fungere. Det er dem, der tager tider og fungerer som diverse dommere (der er en del i svømning). Uden dem er der ingen stævner! Vi kan aldrig få for mange officials i klubben. Når jeres svømmer har været K4-svømmer ca. et halvt år, ser vi gerne, at I tager tidtagerkurset, som er det første i rækken (i øvrigt dem, vi altid mangler 😉 ). Vi afholder noglegange selv tidtagerkurser i klubhuset. Der skal være 18 deltagere for at vi kan det. Det plejer at være en aften, og det tager ca. 3-4 timer. Senere kan man gå videre til modul 2 uddannelsen, og hvis man bliver grebet af det, kan man gå helt til Modul 6 (Overdommer). Som forældre til en svømmer på K3 forventes det, at en af jer har modul 2 eller sidder med i et af klubbens udvalg. På K2 og K1 skal mindst en forælder have modul 2 eller mere og / eller lægge engagement i klubben på anden vis (udvalg, bestyrelse, osv.)
  • Forældrekørsel. Nogle gange er alle klubbens hold til stævner den samme weekend, og i disse tilfælde har vi brug for forældre til at transportere svømmerne. Hvis det sker, kommer der en mail fra stævneudvalget, som arrangerer kørslen. Her forventer vi selvfølgelig, at alle forældre på skift byder ind!

Bemærkninger til forældrerollen:

Som forældre er det vigtigt, at man er støttende og ikke overfører egne forventninger til barnet. Husk på at svømning er dit barns sport. Forbedringer og fremgang kommer på forskellige tidspunkter for hvert enkelt individ. Døm ikke dit barns præstation i forhold til andre og pres det ikke til at gøre, hvad du tror er rigtigt og forkert. Du skal elske og være stolt af dit barn, uanset sportslige præstationer. Hav også det i baghovedet, når du færdes på sociale medier.

Det fine ved svømning er at enhver kan se fremgang i personlig forbedring og derfor skal stræbe derefter. Husk også, at du har meldt barnet ind i en klub, hvor der er kompetente trænere, der varetager denne opgave. Underminér aldrig trænerens opgave ved at gå langs bassinkanten. Træneren er ansvarlig for den tekniske og praktiske del af træningen. Du skal ikke komme med råd og vejledning til træneren eller barnet, heller ikke under stævner. Det er trænernes opgave. Det vil bare skabe forvirring og besværliggøre tillidsforholdet mellem svømmer og træner.

Her kigges på kroppens ”alder”. Er man tidligt eller sent udviklet, og om kroppen kan klare den øgede træningsmængde, der er forbundet med en oprykning.
Har svømmeren svært ved at klare landtræningen og er der åbenlyse svagheder. Der vil også blive kigget på, om svømmeren tidligere har haft problemer med overbelastninger.
Der ses på svømmerens evner til at koordinere arme og ben, både på land og i vand. Motorikken bedømmes ligeledes på evnen til at ændre bevægemønster.

Ved oprykning til K2 og K1 skal der foretages en body screening ved klubbens udpegede fysioterapeut, der tilrettelægger den forebyggende træning i oprykningsperioden.  DETTE ER ET MÅL PÅ SIGT. LIGE NU ER DET IKKE TILFÆLDET!

Bemærkninger / overvejelser i forbindelse med oprykning:

Den tekniske udførsel af øvelserne vægtes højt.
Svømmere med aktuelle overbelastningsskader kan ikke komme i betragtning til oprykning!

Definition på motorik:

Richard Schmidt har tilbage i 1988 defineret begrebet motorisk læring, en definition som er den mest anvendte og udbredte definition, som lyder således:
– Et sæt af prosesser knyttet til praksis eller erfaring som fører til relativt permanente forandringer i evnen til at udføre motoriske færdigheder

Det betyder, at motorisk læring ikke nødvendigvis kan studeres eller betragtes direkte. Der skal derimod laves status eller et mål for evnen til at udføre bevægelse, funktion eller færdighed og senere sammenlignes med denne status for at vurdere, om der er sket en læring. Samtidig ligger der også implicit i definition, at motorisk læring kun sker gennem ‘at gøre’, at være praktisk og danne erfaringer. Endvidere siger definitionen, at der skal være relativt permanente ændringer for at der er tale om motorisk læring – det vil sige at kortvarigt tillærte bevægelser, som hurtigt glemmes igen, ikke kan defineres som motorisk læring.

Krav til fysik og motorik vurderes henholdsvis på land og i vandet: (Vurderingen skal ses ift. holdet man skal rykke op på)
Der defineres et sæt af øvelser, der skal kunne laves med tilfredsstillende teknik. Dette skal håndteres via en bedømmelse på en skala fra 1-5 (hvor 1 = dårligt og 5 = fremragende).

Den svømmetekniske linje fortæller sammen med motorikken og fysikken, meget om svømmernes fremtidige potentiale. Det tekniske er også vigtigt ift. at undgå skader.

Stilarterne skal kunne laves med tilfredsstillende teknik. Dette skal håndteres via en bedømmelse på en skala fra 1-5 (hvor 1 = dårligt og 5 = fremragende) og med eventuelle kommentarer.

Bemærkninger:

Ikke 2 personer, er ens og derfor vil samme teknik ikke være lige effektiv.
Svømmeren vurderes i butterfly, rygcrawl, brystsvømning, crawl og individuel medley. I hver af stilarterne vurderes de blandt andet på deres:

  • Kropsposition
  • Hovedposition
  • Vejrtrækning
  • Skulder- hofte rul
  • Fremføring
  • Isæt
  • Trækket
  • Bensparket
  • Koordinering
  • Effektivitet
  • Streamline
  • Vendinger
  • Startspring
  • ???

I den svømmetekniske vurdering ses der meget på kroppens linjer. Laver kroppen unødvendig modstand eller er den streamline

En meget svær størrelse at definere. Nogen har det bare, mens andre aldrig får det! Det kommer i mange forskellige former og ikke to er ens.

I svømning kan X-faktor f.eks være:

  • Vindermentalitet
  • Kropslig intelligens
  • Fornemmelse for vandet
  • Spændstig smidighed

Konkurrenceafdelingens oprykningsprocedure består to årlige ’runder’ – en om sommeren og en om vinteren. Nedenfor kan du læse, hvad der konkret sker i forbindelse med en oprykningsrunde.

  1. Første trin er at trænergruppen sætter sig sammen og vurderer en stor gruppe af svømmere ud fra oprykningskriterierne. Dette holdes i relation til hvor mange pladser, der er på de forskellige hold. Antallet af ledige pladser på holdene dikterer hvor mange svømmere, som kan rykkes op. Selvom en svømmer lever op til kriterierne for oprykning, er der altså stadig nødt til at være plads på det næste hold, for at en oprykning kan ske. Holdstørrelserne er sat som følger:
Hold K1 K2 K3 K4
Antal svømmere 15-18 18-21 21-24 25-30

Ud fra hvor mange ledige pladser, der er på holdene, udvælger og prioriterer trænergruppen de bedst kvalificerede svømmere. Disse svømmere får tilbud om oprykning.

  1. Når oprykkerne er udvalgt, sendes en informationsmail til alle forældre på holdet. Heri står hvornår oprykningerne meldes ud. Vi ved af erfaring, at nogle forældre kan have glæde af på forhånd at have snakket om dette emne med deres barn. For nogle børn kan det være hjælpsomt at sætte ord på forventningerne på forhånd.
  2. På den aftalte dag tager den modtagende træner en snak med de svømmere, som trænergruppen har valgt at tilbyde oprykning. Disse svømmeres forældre modtager efterfølgende en mail fra træneren med informationer som træningstider og stævnekalender. Drejer det sig om oprykning til K1 eller K2, vil forældre og svømmere også blive inviteret til et oprykkermøde med den modtagende træner.
  3. Efter oprykningerne er meldt ud starter en overgangsordning. Her vil oprykkerne over en periode på 3-8 uger (frem til datoen for den endelige oprykning) gradvist trappe op i antallet af træninger og begynde at træne mere med deres kommende hold. I overgangsordningen hører svømmeren stadig til sit tidligere hold, og skal fortsat deltage i alle de aftalte træninger med det hold indtil datoen for den endelige oprykning.

Oprykning fra svømmeskolen til K4:

I hver sæson skal vi have 6-8 piger og 6-8 drenge ind på K4 – gerne flere.

Oprykning fra svømmeskole skal primært ske ca. i november og april. Hvis holdene ikke er fyldt ved sæsonstart skal de ansvarlige trænere ud og rekruttere talenter.

Svømmeskoleinstruktørerne kan ikke foretage oprykning til K4. Hvis en instruktør mener, der er en svømmer, som opfylder kriterierne for oprykning til K4, skal der skrives en mail til talentudvikleren og de ansvarlige trænere, der så vil kigge på svømmeren ved først kommende lejlighed. Det er den K4 ansvarlige, der træffer beslutningen om barnet er egnet til K4, eller om andet hold skal foreslås.