Når du/dit barn står på venteliste, vil du få tilbudt en plads på holdet, hvis der bliver en plads ledig. 

Du/dit barn kan stå på venteliste til alle de hold, du kan se, kan passe ind i jeres hverdag. Det er gratis at stå på ventelisterne. Man står på venteliste til det enkelte hold og ikke holdtypen.

Hvis der bliver en plads ledig på et hold, vil systemet automatisk sende en mail med et tilbud om pladsen til den første på ventelisten. Denne har så 48 timer til at tage imod pladsen ved at betale for den. Sker dette ikke, vil systemet automatisk sende tilbuddet om pladsen til den næste på ventelisten.

Du kan godt få tilbudt en plads midt i sæsonen, hvis der f.eks. bliver en plads ledig når nogen flytter fra byen eller af anden grund ikke længere skal deltage på holdet.

Holdpriserne justeres 1. november, 1. januar og 1. marts for hold i ordinær sæson eller efterårs- og forårs-sæson.

Tager du imod en plads, som du har fået tilbud om pga. ventelisten og dette resultere i at du/dit barn nu er tilmeldt to hold, men kun skal deltage på det ene, kan du sende en mail til kontor@ssk.dk med nedenstående oplysninger. Så vil vi sende det overskydende kontingent retur og afmelde dig/dit barn fra det hold, du/dit barn ikke skal deltage på.

  • Den tilmeldtes navn
  • Den tilmeldtes medlemsid-nummer
  • Information om at den tilmeldte er tilmeldt to hold pga. ønske om holdskifte
  • Oplysninger om holdet den tilmeldte skal afmeldes og derfor ikke deltage på (holdnummer, holdnavn, ugedag og tidspunkt)