Svømning i Silkeborg Svømmeklub passer til alle uanset niveau og fysik. Vi har en lang række hold, som f.eks. baby- og småbørnssvømning i varmt vand, børnesvømning på forskellige niveauer og aldersgrupper, vandgymnastik, vandskræk, ungdomshold og diverse motionshold. Silkeborg Svømmeklubs undervisningsafdeling rummer godt og vel 2.000 medlemmer fordelt på over 100 hold. Vi har træningsfaciliteter to steder i Silkeborg, henholdsvis på Silkeborg Højskole og Svømmecenter Nordvest.

Klubbens målsætning er bred, og du vil derfor kunne finde et hold som passer netop til dig i både tempo og sværhedsgrad. Undervisningen vil være koncentreret om udviklingen af dine personlige færdigheder, men vil også sigte imod de legende og fantasifulde aktiviteter i vand. Aktiviteter der indeholder god træning, som ligeledes er sjove og samtidig er med til at ryste holdet sammen.

På alle vores hold er der tilknyttet en engageret instruktør som står for undervisningen. Alle vores instruktører gennemgår løbende uddannelse for at sikre, at kvaliteten af undervisningen er i top. Desuden er der på alle børnehold tilknyttet en hjælpeinstruktør, således at der bliver plads til individualisering og taget højde for den enkeltes svømmers behov.

Svømning i Silkeborg Svømmeklub er for dig, der på traditionelle og utraditionelle måder vil udforske det våde element sammen med gamle og nye venner.

Vidste du at samtlige instruktører i Silkeborg Svømmeklub gennemgår bassinlivredderprøven.

Der skal ikke herske tvivl om svømmernes sikkerhed