image

Silkeborg Cup - Vandpolo stævne

Polo stævnet - eller Silkeborg Cup er en tradition der har kørt i SSK - Vandpolo siden 2002. Stævnet afholdes i udendørs bassinet på Nordvestbadet i Nylandsvej i August måned. De seneste år har der været afholdt to turneringer under stævnet - henholdsvis en "Havne-polo" turnering fredag aften, samt en egentlig vandpolo turnering der afvikles hen over resten af weekenden. De seneste år har turneringerne været begrænset til fredag og lørdag, og søndag har således være en pakke og hjemrejse dag.
Silkeborg Cup er blevet et hyggeligt arrangement hvor de sociale del vejer næsten lige så tungt som den sportslige - således arrangeres der typisk fællesspisning med efterfølgende underholdning i fælles teltet der er opstillet på græsplænen ved Nordvestbadet.
Deltagerne overnatter i medbragte telte - ligeledes på græsplænen, og bad og toilet faciliteterne er jo lige i nærheden.

Vi glæder os til igen at kunne være værter ved Silkeborg Cup til August.

Aftenhygge i teltet!
                                                                                                                                                             Foto: Glenn

Powered by Sitecore.