Hvem er vi:
Silkeborg Svømmeklubs vandpolo afdeling træner 2 gange om ugen (som noget nyt er det dog muligt kun at tilvælge enten mandag eller onsdag eller begge dag).
Vi er en skøn forening af garvede veteraner og nybegyndere – der er plads til alle både M og K.
Vi prioriterer det sociale samvær på holdet høj, og mødes derfor ofte udenfor træningerne til filmaften ol. i klubhuset.

Hvad er vandpolo:
Vandpolo er populært sagt håndbold i vandet. Det kan spilles af alle, der kan lide at lave andet end blot at svømme baner. I vandpolo svømmer vi næsten alle svømmestile (polocrawl som er brystcrawl med hovedet over vandet, høj ryg som er rygcrawl med hovedet over vandet, laver vandtrædning i forbindelse med afleveringer og skyd på mål), vi kaster med bolde, skyder på mål og spiller på 2 mål.
Vandpolo er et hurtigt og fysisk krævende boldspil, men som nævnt ovenfor har vi plads til alle.

Hvorfor vandpolo:
Der kan være mange forskellige årsager til at vælge vandpolo som sport; men her er nogle af de vigtigste:
– Det er en sjov, spændende og social motionsform.
– Det er generelt ikke så belastende for kroppen at dyrke vandsport. V har flere spillere med “skavanker”, der afholder dem fra at træne f.eks. fodbold og håndbold.
– Der er mulighed for at deltage i fællestræning med Herning og Holstebro (i Herning), som vi stiller op i 2. division, som Team Vest, sammen med.

Hvis du gerne vil vide mere om vandpolo, eller prøve at træne med en aften, så kontakt vores spillende træner.

Glenn Gade Balslev, ggbalslev@gmail.com, Mobil +45 60 65 02 96

Tilmelding:

I Silkeborg Svømmeklub har vi et vandpolohold, som træner to gange om ugen. Dog er det muligt at tilmelde sig til kun at komme en gang om ugen.

Du finder Vandpolo og de tre muligheder: “060 Vandpolo mandag kl. 21:00-22:00 NV”,  “061 Vandpolo mandag kl. 21:00-22:00 & onsdag kl. 21:00-22:00 NV” og “062 Vandpolo onsdag kl. 21:00-22:00 NV” under kategorien “Voksenhold” på tilmeldingssiden