/Tilvænning Søhest – 6-8 år
Tilvænning Søhest – 6-8 år 2017-05-21T09:01:59+00:00

Holdtype: Tilvænning Søhest

Aldersgruppe: 6-8 år

Sted: Svømmecenter Nordvest og på Silkeborg Højskole (Det store bassin, lave ende)

Forudsætning: Tilvænning til Søhest er for børn der ikke fortrolige med vand og som mangler forskellige færdigheder før end de kan rykke op på Søhestholdet. Endvidere skal man huske, at vi i Silkeborg Svømmeklub ikke bruger svømmevinger (argumenterne for ikke at bruge svømmevinger kan du finde i forældrehåndbogen på hjemmesiden). Instruktøren og hjælpeinstruktøren er der til at hjælpe.

Holdbeskrivelse

På Tilvænning Søhest er der ca. 15 børn på holdet. Holdet har tilknyttet en instruktør og en hjælpeinstruktør, som står for undervisningen af børnene. Det primære formål at gøre svømmeren klar til Søhestholdet. Der arbejdes med hel basal vandtilvænning. Børnene skal blive trygge ved det store bassin gennem leg og sjove vandaktiviteter. Det legende element vil være i fokus, men der arbejdes ligeledes med motoriske færdigheder i crawl, rygcrawl og brystsvømning. Der vil være fokus på bevægelse, vejrtrækning, elementskifte og balance i vandet.

Målsætning

  • At blive klar til Søhestholdet.
  • At børnene tilvænner sig svømning i det store bassin.
  • At børnene arbejder med at bruge så få opdriftsmidler som muligt i svømningen.
  • At børnene får kendskab til vejrtrækningsteknikker ift. svømning og dykning.
  • At børnene bliver trygge ved elementskift.
  • At børnene lærer at svømme crawl og rygcrawl ben.
  • At børnene ved hjælp af flydemidler sætter armtag på crawl og rygcrawl.
  • At børnene får et kendskab til brystsvømning og de forskellige elementer.
  • At børnene får trænet deres balance i vandet ved alsidige og sjove lege.

På alle tilvænningshold skal svømmeren opfylde 13 selvredningstrin før end de kan rykkes op på det ordinære hold. Ved sæsonafslutning vil instruktøren uddele diplomer til alle svømmere der har gennemført selvredningstrinene og tage en snak med dem og deres forældre om hvilket hold de skal på næste sæson. Hvis man starter som ung svømmer vil man typisk skulle gå på holdet mere end et år.

DE 13 SELVREDNINGSTRIN

  1. Kend bassinet
  2. Vand i ansigtet
  3. Ansigtet i vandet
  4. Hovedet under vand
  5. Vejrholdning
  6. Vandet kan bære
  7. Mave til ryg
  8. Liggende til stående
  9. Grib bassinkant og redskab
  10. Selvredningshop
  11. Flyde og glide på mave og ryg
  12. Fremdrift på mave og ryg
  13. Vand til land og redskab

Yderlige kommentar

Til de svømmere der har langt hår anbefales det at bruge elastik eller evt. badehætte. Svømmebriller er ligeledes en god idé, da de kan være med til at fremme børnenes færdigheder i vandet.

Tilmelding