/Søhest – 6-8 år
Søhest – 6-8 år 2017-05-21T08:54:45+00:00

Holdtype: Søhest

Aldersgruppe: 6-8 år (vejledende)

Sted: Svømmecenter Nordvest, Silkeborg Højskole og Gjern søhøjlandet (Det store bassin, den lave ende).

Forudsætninger: I Silkeborg Svømmeklub har en kultur omkring, at vi ikke bruger svømmevinger. Derfor skal børnene være nogenlunde trygge ved at begå sig i vandet uden brug af vinger (argumenterne for ikke at bruge svømmevinger finder du i forældrehåndbogen på hjemmesiden). Har I ikke gået til svømning før og har jeres barn svært ved at give slip på opdriftsmidler såsom vinger henvises til “Tilvænning til Søhestholdet”.

Endvidere skal børnene på Søhest kunne modtage en kollektiv besked.

Holdbeskrivelse

På Søhest starter vi roligt ud de første par gange. Med hjælp fra instruktør og hjælpeinstruktør, skal svømmerne svømme ture på egen hånd. På Søhest vil det legende element fortsat være i fokus, men der indøves grovmotoriske stilarter i hhv. Crawl, Rygcrawl og Brystsvømning. Der vil være fokus på bevægelse, vejrtrækning, elementskifte samt balance i vandet. Børnene vil også enkelte gange i løbet af sæsonen prøve at svømme i den dybe ende.

Målsætning

  • At børnene vænner sig til at svømme i det store bassin
  • At børnene får kendskab til det at arbejde sammen med andre
  • At børnene lærer at frigøre sig fra opdriftmidler (primært bælte)
  • At børnene lærer en kontrolleret vejrtrækning (både ift. dykning og ift. når der svømmes)
  • At børnene lærer at springe i vandet på forskellige måder
  • At børnene lærer at svømme crawlbenspark
  • At børnene lærer at svømme en simpel udgave af crawl med arme og ben, men uden færdig vejrtrækning
  • At børnene får kendskab til crawlvejrtrækningen
  • At børnene lærer at svømme rygcrawlbenspark med god krops- og hovedstilling
  • At børnene lærer at svømme en simpel udgave af rygcrawl med arme og ben
  • At børnene får kendskab til brystsvømningsbenspark og behersker dette, således at der sparkes med bøjning i fodled
  • At børnene opnår en tilstrækkelig god kropsfornemmelse til at de under forskellige vilkår kan kontrollere at fodled er bøjet
  • At børnene lærer alsidige og ikke direkte svømmeartsrelaterede balanceudfordringer

Yderligere kommentar

Til de svømmere der har langt hår anbefales det at bruge elastik eller evt. badehætte. Svømmebriller er ligeledes en god idé, da de kan være med til at fremme børnenes færdigheder i vandet.

Tilmelding