Arbejdsopgaver

Beskrivelse af undervisningsudvalgets opgaver

Udvalget har til opgave at uddanne klubbens instruktører i svømmeskolen. Dette gør vi ved at tilbyde vores instruktører nye og udviklende kurser, hvilke skal være med til at forbedre den enkelte instruktørs undervisningsniveau.

Vi søger også for, at vores instruktører har deltaget i førstehjælp og bassinprøve, så sikkerheden er i orden under undervisningen.

I samarbejde med klubbens instruktører, har vi lavet målsætninger for alle hold i svømmeskolen, som rummer baby, barn og voksen undervisning af høj kvalitet.

Alle klubbens hold og målsætninger kan ses på hjemmesiden.

Efter svømmeskolens målsætninger, pædagogikken og svømmefilosofien i Dansk Svømmeunions bog: Morderne Svømning, har undervisningsudvalget med hjælp fra klubbens mest erfarne instruktører udarbejdet undervisningsplaner for svømmeskolen. Disse planer bruges af instruktørerne til undervisningen af holdene, og der er udarbejdet en plan til hver enkelt lektion for børnehold. Dette gør undervisningen ensartet og sikre at der undervises efter de meste tidssvarende metoder inden for pædagogik og metodik.

Derudover står vi for afviklingen af instruktørmøder, hvori vi lægger forskellige temaer, som skal være inspirationskilde for instruktørerne og deres undervisning.

Til varetagelse af nogle af svømmeskolens opgaver har Silkeborg Svømmeklub ansat en svømmeskoleleder. Svømmeskolelederen refererer til og sidder med i undervisningsudvalget, og er underlagt praktiske opgaver af udvalget. Disse opgaver kan ses under menuen: Svømmeskoleleder.

Endvidere er svømmeskolelederen klubbens kendte ansigt og pædagogiske vejleder for vores dygtige instruktører, og vil derfor ofte være til stede i svømmehallerne.

Opdateret  25-05-2010 /  af  jcm