image
blank

Viderekommende

Holdtype: Viderekommende

 

Aldersgruppe: 9 – 12 år (Vejledende)

 

Sted: Svømmecenter Nordvest og Silkeborg Højskole.

- Der svømmes på tværs af bassinet i den dybe ende af det store bassin.

 

Forudsætninger: På dette hold skal man være 100% tryg ved vandet og have frigjort sig fra alle hjælpemidler. Endvidere skal man kan opfylde målsætningen for Begynder 2 hold.

 

Holdbeskrivelse: Der vil fortsat være legende elementer involveret i undervisningen, da det stadig skal være sjovt at gå til svømning. Samtidig skal det også være lærerigt, så der vil komme flere tekniske detaljer på, og der vil være stor fokus på vejrtrækningen. Endvidere vil svømmerne blive introduceret til vandpolo og andre boldspil, spring fra vippe og skamler, vendinger ved kanten, livredning osv. Der vil være fokus på vejrtrækning, balance i vand, bevægelse og elementskifte.

 

Målsætning:

- At børnene lærer at dykke og orientere sig på dybt vand

- At børnene lærer at svømme crawl, brystsvømning og rygcrawl, hvor de i stilarterne lærer måder at reducere vandmodstand med fokus på at øge fremdriften.

- At børnene lærer at svømme crawl med afslappet vejrtrækningsrytme.

- At børnene lærer at svømme velkoordineret brystsvømning med god rytme.

- At børnene lære to-håndsvending som anvendes i forbindelse med brystsvømning.

- At børnene lærer at svømme rygcrawl med god balance.

- At børnene videreudvikler færdigheder i at springe og dykke på forskellige måder.

o Herunder hovedspring fra kant og evt. vippe samt startspring fra skamlen.

- At børnene lærer forskellige tekniske forøvelser til butterfly.

o Herunder lære at svømme butterflybenspark

- At børnene lære at lave en kolbøttevending ved kanten og lære at anvende den i forbindelse med crawl.

- At børnene lærer at mestre alsidige og ikke-svømmeartsrelaterede balanceudfordringer

- At børnene får gode selvredningsfærdigheder, og et elementært kendskab til redning af sig selv og andre. Derfor vil der være en gang, hvor svømmerne selv skal medbringe tøj.

 

Yderligere kommentar: Efter endt sæson har man flere muligheder. Man kan vælge at fortsætte på viderekommende eller man kan gå hhv. i konkurrenceretningen eller motionsretningen. Går man i konkurrenceretningen skal man op og svømme på det der hedder K5. Dette kræver dog udtagelse af konkurrenceafdelingen. På hjememsiden kan I læse mere omkring dette hold under Konkurrence-konkurrenceholdene-K5-Forventninger, eller I kan henvende jer til jeres instruktør. Er konkurrence ikke noget for dig, så kan du fortsætte på klubbens juniorhold. Se holdbeskrivelse og målsætning længere nede.

blank
Tilmelding