image
blank

Begynder 1

Holdtype: Begynder 1 (+ Begynder 1 på dybt vand)

 

Aldersgruppe: 6 – 9 år (Vejledende)

 

Sted: Svømmecenter Nordvest, Silkeborg Højskole og Gjern søhøjlandet.

- Der svømmes på tværs ud til midten i den lave ende i det store bassin, medmindre holdet hedder begynder 1 på Dybt vand, så svømmer man i den dybe ende, hvor svømmerne ikke kan bunde. Undervisningsmæssigt kommer begge hold igennem næsten det samme.

 

Forudsætninger: Da vi i Silkeborg Svømmeklub har en kultur omkring, at det ikke er noget fordel at bruge svømmevinger så skal jeres barn være nogenlunde tryg ved at begå sig i vandet uden brug af vinger (argumenterne for ikke at bruge svømmevinger kan I finde under forældrehåndbogen på hjemmesiden). Har I ikke gået til svømning før vil vi anbefale, at I nogle gange inden sæsonstart selv tager i svømmehallen med jeres barn. Endvidere skal man på Begynder 1 kunne tage imod en kollektiv besked J

 

Holdbeskrivelse: På et Begynder hold starter man stille og roligt ud de første par gange. Svømmerne kommer selvfølgelig i vandet første gang, og de vil også blive bedt om at svømme ture på egen hånd. Instruktør og Hjælpeinstruktør vil selvfølgelig hjælpe. På Begynderholdet vil det legende element fortsat være i fokus, men der indøves grovmotoriske stilarter i hhv. Crawl, Rygcrawl og Brystsvømning. Der vil være fokus på bevægelse, vejrtrækning, elementskifte og balance i vandet. Børnene vil også enkelte gange i løbet af sæsonen, prøve at svømme i den dybe ende. Begynder 1 på Dybt vand, vil ligeledes prøve at svømme enkelte gange i den lave ende.

 

Målsætning:

- At børnene tilvænner sig svømning i det store bassin

- At børnene får kendskab til det at arbejde sammen med andre

- At børnene lærer at frigøre sig fra opdriftmidler (primært bælte)

- At børnene lærer en kontrolleret vejrtrækning (både ift. dykning og ift. når der svømmes)

- At børnene lærer at springe i vandet på forskellige måder.

- At børnene lærer at svømme crawlbenspark

- At børnene lærer at svømme en simpel udgave af crawl med arme og ben, men uden færdig vejrtrækning

- At børnene får kendskab til crawlvejrtrækningen

- At børnene lærer at svømme rygcrawlbenspark med god krops- og hovedstilling

- At børnene lærer at svømme en simpel udgave af rygcrawl med arme og ben

- At børnene får kendskab til brystsvømningsbenspark og behersker dette, således at der sparkes med bøjning i fodledet

- At børnene opnår en tilstrækkelig god kropsfornemmelse til at de under forskellige vilkår kan kontrollere om fodledet er bøjet

- At børnene lærer alsidige og ikke direkte svømmeartsrelaterede balanceudfordringer

 

Yderligere kommentar: Til de svømmere der har langt hår anbefales det at bruge elastik eller evt. badehætte.

Svømmebriller er ligeledes en god idé, da de kan være med til at fremme børnenes færdighede ri vandet (vel og mærket kun hvis briller passer svømmeren).

Opdateret  14-07-2010 /  af  lns
blank
Tilmelding