image
blank

Oprykning

Ved hver endt sæson vurderer instruktøren så vidt muligt alle svømmerne. De eventuelle svømmere, som jeres instruktør mener, skal rykke op henvender han eller hun sig til. Denne vurdering resulterer i en anbefaling af hvilket hold, jeres barn vil få mest ud af at gå på i efterfølgende sæson. Men det er jeres/forældrenes eget ansvar at holde jer opdateret ift. eventuel oprykning. Henvend jer derfor til instruktøren hvis I er i tvivl.

Vurderingen er baseret både på umiddelbare evner og en forventning om, hvilken form for undervisning jeres barn vil drage mest fordel af. Der kan være mange faktorer der spiller ind, og måske vil et barn kunne drage positiv nytte af at blive rykket op sammen med venner, og på den måde få et godt og udbytterigt undervisningsforløb selv om barnets evner ikke nødvendigvis opfylder alle krav til en oprykning. Omvendt skal en dygtig svømmer heller ikke rykkes op med hastværk, hvis han meget hellere vil svømme sammen med kammeraterne på et mindre hold.

Beslutningen om hvilket hold I som forældre ønsker, at jeres barn skal gå på er i sidste ende jeres, men tag aldrig den beslutning uden først at have talt med barnets instruktør. Husk at instruktøren kan have nogle vigtige pointer omkring barnets svømning, som I som forældre ikke nødvendigvis lægger mærke til.

 

Tal med barnets instruktør hvis I ønsker en vurdering af jeres barns evner og generelle niveau. Alle instruktører tilstræber altid at have fingeren på pulsen hvad angår den enkelte svømmers udvikling, men da alle klubbens instruktører underviser 2-10 hold eller mere, kan det være svært at få talt med alle forældre, med mindre I selv henvender jer løbende.


blank
Tilmelding