//Fantastisk afslutning ved Danish Open – Emilie Egerup udtaget til Nordiske Juniormesterskaber

Fantastisk afslutning ved Danish Open – Emilie Egerup udtaget til Nordiske Juniormesterskaber

De 2 sidste dage af Danish Open fortsatte i samme gode takter som de 2 første var startet. 2 A-finaler og en B-finale – og Emilie Egerup udtaget til Nordiske Juniormesterskaber i Riga – Letland til Juli.Lørdag var Jens Riisgaard og Markus Kjeldsen i ilden på den lange 1500 fri. Jens svømmede lidt over sin PR i 17.15.01, mens Markus endnu engang viste at det ikke er tilfældige resultater med klubrekorder de første 2 dage. Med 16.22.30 og en delt 7. plads svømmede Markus den hurtigste tid siden 1992 i SSK og nu kun 9 sekunder fra klubrekorden. På sidstedagen var Markus i ilden i hans sidste løb 400 fri og her svømmede han sig endnu engang op i toppen af dansk svømning med 4.04.99 i indledende og kvalifikation til A-Finalen som 8 og sidste mand.

I Finalen var der kun kræfter i tanken til de første 300 meter, men selv en lidt langsommere tid rakte til en endnu en 7. plads til Markus. Tiden fra indledende er kun sølle 7/100 fra den anden af Morten Stockholms klubrekorder fra 1992/93 som Markus har sat jagten ind på.

Også Jens var ude i 400 fri og med et frisk udlæg svømmede Jens 4.17.00 og forbedrede sig 8 pladser i forhold til tilmeldingen. Helena Venø Elling svømmede sit sidste løb i 100 fly og med lidt sygdom i kroppen var 1.08.57 hvad man kunne forlange.

Gustav Fløche Fuglsang var ude i sin favoritdisciplin 200 bryst og med en PR på 1½ sekund og 2.27.29 var det nok til en B-finale, hvor Gustav rykkede en placering frem som samlet nr. 15.

Endelig sluttede Emilie Egerup et fantastisk Danish Open af med en PR i 200 bryst med hele 6 sekunder og 2.47.66 en plads som nr. 7 på alletiders SSK rangliste. Og fantastisk var det også da stævnet sluttede med udtagelsen af svømmerne til de kommende mesterskaber, hvor Emilie Egerup med sin flotte tid i 100 bryst havde været klart under kravtiden, men hvor det også flaskede sig i forhold til de øvrige konkurrenter så hun nu er officielt udtaget til deltagelse i de Nordiske Juniormesterskaber i Riga fra den 14. til 15. juli.

Emilie foran Bellahøj Svømmestadion

Emilie Egerup sammen med de andre udtagne Junior svømmere til Nordisk Junior i Riga

2018-04-15T20:33:21+00:0015. april, 2018|Generelt|0 kommentarer

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.