/Crawl Kursus – Ung/voksen
Crawl Kursus – Ung/voksen 2017-05-21T08:48:36+00:00

Holdtyper: Crawlkurser

Aldersgruppe: 18+ (vejledende)

Sted: Silkeborg Højskole

Forudsætning: Holdet er for alle voksne der ønsker at lære eller forbedre deres crawlteknik. Uanset om du er triatlet eller bare ønsker at forbedre din crawlteknik, så er du velkommen på holdet. 

Holdbeskrivelse

Kender du følelsen af stor anstrengelse og kraftige vejrtræk, efter du har crawlet en bane i svømmehallen? Du behøver en lang pause for at få luft og få pulsen ned igen. Du prøver igen en bane og resultatet bliver det samme – måske føles det endnu hårdere. Efter nogle enkelte baner på denne måde, vælger du at opgive din crawlsvømning og går over til at svømme brystsvømning, eller måske vælger du helt at stoppe med svømningen for denne dag.

Her på holdet har du mulighed for med få tekniske forbedringer samt tips og tricks at mærke, at det slet ikke behøver være så anstrengende at svømme crawl. På holdet laves der både programmer og individuel træning som tilgodeser svømmernes behov. Der gennemgås teknik til at svømme crawl både i hal og i hav og søer.

Målsætning

  • At udvikle tekniske færdigheder ift. Crawlsvømning
  • At svømmeren mestrer: Armtag, benspark, vejrtrækning, balance og kropsposition i vandet
  • At undervisningen individualiseres så den passer til niveau og formål for den enkelte svømmer
  • At der indlæres tekniske færdigheder både til crawl i svømmehallen samt i hav og søer.

Yderlige kommentar

Spotkurserne kører i 6-10 uger ad gangen. Deltagerne er selvfølgelig velkommen til at tilmelde sig mere end et forløb, hvis de ønsker. Det anbefales at svømmere med langt hår bruger badehætter og alle benytter svømmebriller.

Tilmelding