Udskriv siden

Pokaler til SSK klubmesterskab, 2009.

Af: Simon Ditlevsen/Jens Mikkelsen

Årets bedste resultat - Træningspokal - Cheftrænerens pokal - Årets fund - Årets leder.

SE SAMTLIGE POKALMODTAGERE HER

Årets bedste resultatat

 

Freja Østergaard.

Pokalen og hæderen går i år til en som ikke kun har præsteret et godt enkelt stående resultat, men igennem hele sæsonen har præsteret på højt niveau både hjemme i træningsbassinet og til stævnerne. Hjemme har hun dagligt inspireret holdkammerater, andre svømmere og trænerne mit sit engagement og tilgang til tingene. Ude til stævner er det blevet til deltagelses i senior finaler ved ikke kun de danske mesterskaber men også de skotske mesterskaber. Hun vandt samtlige sin individuelle løb til Vest årgangsmesterskaberne. Hun vandt to danske årgangsmesterskaber og dårligste placering blev en 3. plads til samme stævne. Så der er en hel række at suveræne præstationer. Men en af dem jeg var mest glad for var hendes 400 IM på 5.00. til DÅM, som gav hende en sølv medalje og en Guld Delfinnål.

 

Fra Pokaler og nåle KM

Træningspokal, drenge

 

Emil Weis.

Pokalen går til en vaskeægte træningsnarkoman. Det der med at holde af at træne er ikke noget, som er fremmed for denne klub og bestemt årsagen til mange succes’er. Det samme er tilfældet med årets modtager, som kan takke sit store træningsiver for mange af sine resultater. Det er som regel svært at holde de unge på sporet af deres planlagte udvikling i træningsmængden. De vil alle gerne gå hurtigere frem end planen. Men med Emil har det været endnu sværere. Han er ikke til at stoppe. Bl.a. derfor har han for nylig begyndt at flirte med triatlonsporten. Der er ingen som er mere træningsvillig end Emil Weis. Dette er dog ikke noget nyt for Emil, som også har haft træningspokalen på K2 og K3, og hvis der var sådan en på K4 havde han nok også fået den der.

 

Fra Pokaler og nåle KM

Træningspokal, piger

 

Isabella Kjeldsen.

Året pokal går i år til en pige, som er meget omhyggelig med sine ting. Faktisk derhen at det ligner et behov for at kunne gøre alt rigtigt, uden kompromis. Hun er der altid til tiden, helst 20 min inden. Hun får lavet alle opvarmningsøvelserne til tiden og altid med opmærksomhed på detaljen for at gøre det bedst muligt og ikke bare blive færdig. Den samme måde at gøre tingene går igen i vandet. Man snyder ikke, ingen gang en lille bane her og der. Nej alt bliver udført med størst mulig pertentlighed. Der bliver altid trænet med den allerstørste samvittighed og højst mulige perfektion.

 

Fra Pokaler og nåle KM

Cheftrænerens pokal

 

Runa Dalby.

Cheftrænerens pokal er blevet uddelt til mange forskellige svømmer af mange forskellige årsager. Men i år ligner pokalmodtageren på mange måder sidste års, Morten Riemenschneider. Jeg kan afsløre, at det i år tilfalder en pige. Igen i år er det en svømmer, som loyalt har bakket op om klubben og sin træneres til tider vanvittige indfald. Man kan altid stole på at få et ærligt svar og feedback på træningen. Konstruktiv kritik er ikke nemt at give, men her har vi en person, som magter der. Vedkommende er ligeledes godt til at holde hovedet koldt, når stressen spidser til og vi andre render rundt om os selv. Vedkommende har efterhånden udviklet en utroligt moden måde at tackle op og nedture til stævner på. Jeg er glad for at kunne give årets pokal til Runa Dalby.

Fra Pokaler og nåle KM

Årets fund

 

Line Vestergaard.

Pokal for årets fund går i går til en pige, som Tina og jeg, lige siden hun for ikke ret mange år siden meldte sig på K4, kunne se at her var der en speciel pige med flair for at svømme. Dette er dog ikke altid nok. Man skal have selvdisciplin, træningsvilje, kunne fungere sammen med de andre for at komme frem. Men når det passer sammen bliver det rigtigt spændende. Og det bliver nemlig rigtigt spændende at følge denne unge dame de næste mange år. Hun har i løber af 09 gjort store fremskridt og må i dag anses som en af de bedste i sin årgang. Det er dog ikke kun i SSK man har fået øjnene op for talentet. SVØMs talentudvikler har udtaget hende til at deltage i en Itup samling om to uger. Tillykke Line.

 

Fra Pokaler og nåle KM

Årets leder

 

Lisbeth Mogensen

En af vores frivillige ledere nøjes ikke blot med at stille til stævner, møder, ture og juleklip men vil være med til at præge stævnerne, møderne, turene og året juleklip på en konstruktiv måde. Hun har efterhånden i en del år lagt meget arbejde i at gøre SSK til det sted det er i dag og ligeledes gerne bedre. Udvalgs- og bestyrelsesarbejde er ikke altid lige taknemmeligt, men årets leder er altid klar med nye ideer og gode spørgsmål til de vante måde at gøre tingene på. Samtidig med denne vilje til at søge bedre muligheder har vi også oplevet stor beslutningskraft. Da Pia og jeg var gået død i at finde en hytte til året hyttetur, tog årets leder over og faldt hurtigt en egnet hytte, hun overtalte sågar sin bedre halvdel til at tage med på turen og servicere alle med god mad og friskbagt brød og spejdertricks. Vi er alle meget taknemmelige for hendes indsats. Tillykke Lisbeth.

 

Fra Pokaler og nåle KM

24.01.2010