Mini
Holdtype: Mini
Aldersgruppe: 4 til 6 år (7 år) (Vejledende)
Sted: I det lille bassin på hhv. Silkeborg Højskole og Svømmecenter Nordvest
Forudsætninger: At børnene kan begå sig i vandet uden brug af vinger, og uden at de er afhængige af forældrene. Dvs. at de skal kunne begå sig i vandet uden forældrene er med i vandet og uden at forældrene skal gå op og ned ad bassinkanten for at holde barnet i hånden.
Holdbeskrivelse: På Miniholdet er der ca. 15 svømmere på holdet, hvor der er tilknyttet én Instruktør samt en ung Hjælpeinstruktør. Undervisningen varer i 30 minutter inkl. navneopråbning og diverse beskeder på kanten. En undervisning vil typisk være bygget op omkring forskellige øvelser og aktiviteter, hvor børnene bevæger sig fra den ene kan til den anden kant. Der vil komme variationer af dette. De sidste 3-6 minutter af hver undervisningsgang vil typisk består af ’frileg’, således at børnene selv får mulighed for at udforske det våde element samt socialisere sig med de andre børn og instruktørerne. Miniholdet vil gå lidt hurtigere frem i processen, og nå mere igennem på de 30 minutter end på et mikrohold (Dette kan dog være forskelligt fra hold til hold da der vil blive taget hensyn til de svømmere, som er på det pågældende hold)
Målsætning:
- At børnene bliver trygge ved vandet
- At børnene introduceres til elementskifte som f.eks. at hoppe i vandet fra kanten
- At børnene bliver trygge ved både at få vand i hovedet samt få hovedet under vandet
- At børnene lærer at kunne dykke, og derved samle ting op fra bunden.
- At børnene generelt lærer at holde balancen i vandet (at komme fra vandret til lodret og modsat, at komme fra maven og om til ryggen samt modsat)
- At børnene lærer at svømme plaskeben med strakte ben både på ryggen og maven
- At børnene lærer at svømme hundesvømning uden at røre bunden
- At børnene lærer at svømme crawl i en meget grovmotorisk form
- At børnene lærer at flyde på ryggen
- At børnene introduceres for en grovmotorisk udgave af rygcrawl
Yderligere kommentar: Det tilstræbes at børnene en enkelt gang eller to kommer over og svømmer i det store bassin, hvor de ikke kan bunde.
Det er en rigtig god ide, at svømmerne tager et håndklæde omkring sig efter de har været i bad således, at de ikke begynder at fryse inden undervisningen går i gang.
Har jeres barn langt hår vil en elastik gøre underværker således, at det ikke vil forstyrre deres svømning.
Hvis man starter som ung svømmer på dette hold, vil man typisk gå på holdet i 2 år. Hvis man derimod er 5-6 år er der større sandsynlighed for, at oprykningen sker efter 1 år. Det er selvfølgelig vejledende og individuelt.