image
blank

Baby – Varmt vand

Holdtype: Baby

 

Aldersgruppe: 2-12 måneder (Vejledende)

 

Sted: Varmvandsbassinet på Svømmecenter Nordvest. Der er seperat omklædning ind til varmvandsbassinet.

 

Forudsætninger: At babyen er minimum 2 mdr. gammel, vejer over 5 kg, og at navlestrenget er helet. Spørgsmål vedrørende dette tages kontakt til en af klubbens garvede instruktører: Tlf. 28 55 21 39

Holdbeskrivelse: På et babyhold er der ca. 12 babyer, hvor hver baby må have to voksne med. Dette hold forløber i en halv sæson ad gangen i modsætning til klubbens andre hold. Dvs. fra september til december og fra januar til april. Dette skyldes at der hele tiden kommer nye babyer til verdenen, som ligeledes skal have fornøjelsen af vandglæden. Da de andre hold forløber over et helt år kan vi ikke tilbyde, at jeres barn kan rykke op efter efterårs perioden. Derimod har I mulighed for at fortsætte på samme hold i yderligere et halvt år. Der vil komme nye babyer på holdet, som Instruktøren naturligvis skal tage hensyn til, men der tilstræbes at indøve nye sange, øvelser og teknikker således, at man ikke skal igennem samme forløb to gange. Afhængig af instruktøren vil en undervisningsgang typisk være bygget op omkring sanglege, greb og forskellige teknikker med en masse gentagelser. Der vil ikke nødvendigvis være decideret undervisning hele tiden, men derimod ’fritid’, hvor I kan øve med jeres barn, og her vil Instruktøren gå rundt blandt babyerne og komme med vejledende råd.

 

Målsætning:

At opholde sig i det varme vand og lave aktiviteter sammen, skal gerne opleves som en hyggestund. Vi lægger vægt på, at babysvømning forgår på barnets præmisser. Det skal ske i barnets tempo, så aktiviteterne tilpasses barnet.

 

- At bevare barnets vandglæde (Igennem forskellige måder at bevæge sig på)

- At styrke den kropslige og motoriske udvikling (Bevægelse)

- At styrke den sociale og psykiske udvikling

- At stimulere barnets udvikling igennem sanglege og aktiviteter.

- At lære forældre forskellige greb og øvelser (Bevægelse)

        - Griberefleksen

        - Hovedløfte refleksen

        - Dykkerrefleksen (Vejrtrækning)

- At forbedre (styrke) barnets balance i vandet (Balance)

        - F.eks. at rulle, kravle og sidde

 

Yderligere kommentar: Ønsker I at vide mere om det egentlige undervisningsforløb kan I kontakte en af klubbens garvede instruktører Lonnie Hedegaard på 28 55 21 39. BEMÆRK: tilmelding til hold, holdændring, spørgsmål til tidspunkter og lignende skal IKKE igennem Lonnie, men derimod til kontoret i deres åbningstider. Se under fanen ’kontakt’. I kan endvidere læse mere om babysvømning på hjemmesiden under ’forældrehåndbog’.

Opdateret  14-07-2010 /  af  lns
blank
Tilmelding