//7 Regionsmesterskaber til Silkeborg Svømmeklub

7 Regionsmesterskaber til Silkeborg Svømmeklub

Weekendens regionsmesterskaber i Holstebro bød på 6 mesterskaber fordelt på 3 svømmere. Annabella Maria Lauritzen vandt i årgang 2005 først i 50 fly og derefter i såvel 200 medley og 100 fri, mens det blev til yderligere 3 bronzemedaljer i 100 og 400 medley samt i 50 fri. I samme årgang var der sejr til Mette Holstein i 200 bryst i 2.56.86 hvilket rykker Mette helt op som etter på årgangens danske rankliste. Mette vandt ud over dette sølv i 400 medley og 50 fly, mens det blev til bronze i 100 ryg og 100 fri. Sidste SSK’er øverst på podiet var Sarah Froberg Pedersen der i årgang 2006 vandt 50 fri og 100 medley. Sarah vandt ligesom Mette og Annabella yderligere medaljer da det blev til sølv i 100 ryg, 200 og 400 fri.

Årgang 2005 pigerne har i det hele taget en god indbyrdes kamp om placeringerne og der var flere løb hvor der var få hundrede dele der skilte pigerne fra en plads på podiet og lige udenfor. Amalie Tolderlund vandt bronze i 200 ryg med 2.56.08, mens Ester Lauritsen var inde 72/100 dele efter som nr. 4. I 200 fri og 200 medley var det så Ester der svømmede sig ind som nr. 3. Amalie Tolderlund vandt også bronze i 400 fri og igen foran en klubkammerat da Freja Buchholt Kristensen blev nr. 4. Også Emilie Bie Bock var lige ved og næste som nr. 4 i 100 fly.

Hos drenege i samme årgang er det især Emil Togsverd der gør sig gældende helt i toppen – og han kæmpede sig til 4 gange sølv i 100 og 200 ryg samt i 50 og 400 fri.

Hos de yngste piger var der ud over Sarah Froberg også sølv til Trina Lundø Michaelsen i 200 ryg, 3 gange bronze til Elea Amalie Poulsen i 200 fri, 200 bryst og 200 medley. Endelig var der bronze til Mia Borup Mølgaard i 400 fri lige foran Rebekka Fjeldmakr Kempel på 4. pladsen.

I årgang 2004 var Anne Lundorff Larsen tæt på podiet i 400 medley, men måtte tage til takke med 4. pladsen

Endelig var der i årgang 2003 dobbelt sølv til Emil Lykke Grann i 200 fly og 400 medley samt dobbelt bronze i 50 fri og 100 fly. Selma Lindberg vandt sølv i 50 bryst, mens der var bronze til Frederik Venø Elling i 200 ryg og til Oliver Christensen i 400 fri lige foran Asger Hatting der blev nr. 4.

De sidste medaljer til SSK kom i holdkapper for årgang 2005 og yngre, hvor der i 4×50 fri var det sidste mesterskab til SSK og guld til SSK Mix 1 og samtidig bronze til SSK Mix 2, mens der i 4×50 medley var sølv til SSK Mix 1.

Samlet var der personlige forbedring til SSK’s svømmere i 90% af de svømmede løb for de ialt 50 svømmere og det var samtidig starten på en ny sæson hvor der igen arbejdes hårdt for kravtider til bl.a. vestdanske årgangsmesterskaber og her var der kravtider til Annabella Maria Lauritzen, Amalie Tolderlund og Sarah Froberg med deres tider i 100 medley.

2017-09-11T22:17:23+00:00 11. september, 2017|Konkurrenceafdelingen|0 kommentarer

Skriv en kommentar