Ved denne sæsons første Midt Øst Cup blev der sat PR over hele banen, næsten.

AGF stod for lørdagens rammer, hvor hvert heat bestod af op til ni svømmere. Der var blevet lovet et hæsblæsende tempo og det leverede SSK svømmeren også til punkt og prikke.

I alt blev det til syv individuelle guld-medaljer, syv sølv- og seks-bronze medaljer.

20 podiepladser i alt, godt gået K3!

Medaljehøsten blev fordelt som følger:

Frida Vermund løb afsted med 3 medaljer, 2 stk. guld i 100m ryg og 50m fri samt en bronze i 100m medley

Carl Roulund Holm høstede en flot guldmedalje i 100m bryst samt to sølvmedaljer i henholdvis 100m ryg og 50m fly.

Mille Søndergaard Jensen indkasserede guld i 100m bryst samt to sølvmedaljer i henholdvis 100m medley og 50m fri.

Frida Hinge og Klara Ledager meldte sig også til guldhøsten, hvor guldmedaljen blev opnået i 100m bryst og 100m ryg. Rigtig flot løb piger.

Filucca Lauritzen opnåede ligedes en flot podieplads med guld i 50m fri samt en bronze i 100m medley

Simon Gaarde gjorde sig bemærket i 50m fly med en flot anden plads samt en bronzeplacering i 100m bryst.

Rebekka Fjeldmark indkasserede bronze i både 100m medley og 50m fri.

Lauritz Poulsen, Fredrik Vejvad og Zilas Vilsen indkasserede, hver en podieplacering. For lauritz blev det til en 3. plads i 200m fri, Frederik kom ind på en flot 2. plads i 100m ryg og Zilas gav den gas på 100m medley og havnede på en flot 2 plads.

Alt i alt en komprimeret lørdag med en god omgang metal om halsen til vores K3 hold.

Næste Midt Øst Cup svømmes den 24.11.2018, så forventningerne er i top!